Bevægelseslære

46 4 53. Modstand mod Legemers Bevægelse i Vand og Luft. Denne Modstand kan ifølge §§ 40 og 41 an- tages som ensgjældende med et vist Modtryk, der, naar Vandet eller Luften er i Hvile, bliver proportio- nalt med Kvadratet paa det bevægede Legemes Ha- stighed. 5 54. Modstand mod Vands og Lufts Bevægelse. Ved Vands og Lufts Udstrømning af Beholdere eller Bevægelse i Ledninger opstaa Modstande, som nærmere ville blive omtalte i det følgende. Vi Vands Udløb af Beholdere. 6 35 Trykhøjde. Hvis der i et Kar med Vand er et Hul i Bunden eller i en Sidevæg under Vand- spejlet, vil Vand strømme ud deraf formedelst Trykket af det ovenstaaende Vand. Da dette Tryk bliver større, i jo større Dybde under Vandspejlet Udstrømningen foregaar, spiller denne Dybde, den saakaldte Tryk- højde, en Rolle af væsentlig Betydning. Man kan have konstant, synkende eller stigende Vandspejl, eftersom der fyldes i Karret ligesaameget, mindre eller mere Vand, end der strømmer bort. I Begyndelsen voxer Udstrømningsvandets Hastig- hed fra Værdien 0, men hvis der efterfyldes ligesaa- meget Vand, som der strømmer bort, saa at altsaa Trykhøjden holdes konstant, indtræder snart en kon- stant Hastighed, altsaa en regelmæssig Udstrømning. Vi antage i det følgende en saadan konstant Udløbshastighed for indtraadt. 7 56. Straalens Form. Den udtrædende Vand- masses Form er ikke netop et Prisme med Tværsnit