Bevægelseslære

47 lig Udstrømningsaabningen. Da Trykket i en Vædske er ligestort i alle Retninger, strømmer der f. Ex. ud af en Bundaabning ikke blot de Vandpartikler, der ligge lige over Aabningen, men andre nærliggende Partikler trykkes ogsaa henimod Aabningen og bevæge sig i krumlinede Baner for at slippe derhen og ud. Fra alle Sider løbe altsaa Partikler henimod Aabningen (forsaavidt der findes Partikler til alle Sider omkring denne) i Retninger, der gaa skævt i Forhold til det omtalte Prisme. Disse Partikler fortsætte deres Be- vægelse med en vis Fart ud gjennem Aabningen, støde derved imod hinanden og tvinge hinanden ud af deres Bevægelsesretning og til at følge omtrent parallele Baner, hvilket indkniber Tværsnittet lige udenfor Aabningen. Indknibningen sker lidt efter lidt, men bliver stærkest i en vis Afstand fra Aabningen, f. Ex., hvis Aabningen er cirkulær, i en Afstand omtrent lig AabningensRadius. DenneIndknibniiigkaldes Straa- lens Sammentrækning (Kontraktion). Kaldes Straalens mindste Tværsnit f' (dér, hvor Indknibningen er stærkest), og Aabningenes Areal f, saa er: f - ft (39) den saakaldte Kontraktionskoefficient, et Maal for Sammentrækningens Størrelse. Man har altid 1 > (9 > |. ß voxer, naar Aabningen og Trykhøjden blive mindre. Ere Aabningens Rande tynde, haves: 3 > > I, men ere Randene tykke og indadtil af- rundede (Fig. 26), nærmer ß sig til 1. Ere Randene tykke og ikke afrundede, faar Straalen Udseende som i Fig. 27. Nærmer Aabningen sig en Sidevæg som i Fig- 28, bliver Kontraktionen formindsket (ß større), og falder den helt op ad en Sidevæg som i Fig. 29,