Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

§ 18 112 Aaz Ay?’ (68) Heri er △2z AxAy M 0 = — Et I„ hvor Fæ og Fiy betegner Tværsnitsarealet pr. Længdeenhed af Jernind- lægget i Træksiden. For Iv kan man da regne I. = kFm-ein, hvor Fweei Middelværdien al Tværsnitsarealerne af de Armeringsjern, som strækkes paa Grund af det vridende Moment M., og k er en Konstant, som er beliggende mellem 0,5 og 1. Konstanten k er afhængig af Størrel- sen af Mø i Forhold til Størrelsen af Mx og My, saaledes at Å- har sin mindste Værdi, naar Pladen alene paavirkes af et vridende Moment. . Exempel. To kvadratiske Jernbeton- plader liar samme Betondimensioner. Den ene Plade er armeret med Jernindlægget Ft pr. Længdeenhed parallelt med begge Sider baade foroven og forneden. Der ligger altsaa to Lag Jern foroven og to Lag forneden, og Tværsnitsarealet pr. Længdeenhed af hvert af disse fire Lag er Fr Den anden Plade er armeret i Diago- nalretningerne. I Retningen (c, 0) — (g, 4) (Fig. 42) ligger Jernindlægget Fr forneden, og i Retningen (c, 4) — (g, 0) ligger Jern- indlægget Ft foroven. Denne Plade er altsaa kun armeret med to Lag Jern, saaledes at den samlede Jernvægt kun er halv saa stor som i den første Plade. Begge Plader understøttes i Hjørnerne (c, ()) og (g, 4) og belastes i hvert af Hjørnerne (c, 4) og (g 0) med Kraften P. 922 8 030 For begge Plader regnes Nedbøjningen i Midtpunktet e2 = 0. Ned- bøjningen vil da være Nul overalt i Systemlinierne e og 2. De eneste ubekendte Nedbøjninger er da Cb, q og d1, idet de øvrige Nedbøjninger lindes ved Hjælp af Symmetrien. For Pladen med Armeringen parallel med Siderne regnes I. = I, = I og I = 0,5 1. Hvis man i Stedet for at udtrykke Mx, My og Mø ved Lign. (11), saaledes som det er gjort ved Opstillingen af Ligningerne Side 46-47, udtrykker Mx, My og M, ved Lign. (68) og heri indfører I=I,=I og I — 0,5 Ie laas følgende Ligninger: