Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

§ 19. 118 /% / S/YIT A-A 06 B-B. -0.05p/ -C/O» - 0/5 » -020 » Fig. 47. -0.25» Momenter end ved Belastni ngen /, / S/N/T C- OG D-D. -C,O5p/° -0/0 » -0/5 " -0.20 » Fig. 48. 0,25” „o P - _________ Momenter end ved Belastningen p over,9 Felter. over 3 belter og mindre negative For at se, livor stor en Del de Momenter, som saa ved Hjælp af den maalte Trækspænding i optrædende Momenter, beregnes disse ninger. ledes bestemmes Jernet, udgør af de fulde LI - ved Anvendelse af Differenslig- adens Inertimoment skulde heri indføres med sin virkelige r mes nøjagtigt, da man ikke kender Betontrækspændingernes Udstrækning. Værdi, men denne kan ikke bestem Ved Bestemmelsen af Inertimo- mentet indføres derfor den sædvanlige ved Spændingsbestemmelse vendte Tilnærmelse, hvorefter den Del af Betonen, I ræk, ikke medregnes. momentet da an- som paavirkes til Med samme Betegnelser som i § 18 er Inerti- I = F2en. Da det er Forholdet angivne end ved virkelige c . mellem Inertimomenterne og ikke disses virkelige Størrelse, som indgaar i Udtrykkene for Momenterne, vil den Tilnærmelse give bedre Resultater ved Momentbestemmelsen estemmelsen al Pladens Nedbøjninger, som afhænger af de 1nertim omenter. Idet Pladens nyttige Højde maalt fra Jernindlægget til den trykkede Kant er Ins kan man med tilstrækkelig Tilnærmelse regne altsaa e = AA og n = k4h2. I = XFh2 — k F.L2 1/24 uhi — zl illn, hvor kt kg og kg er Konstanter. I Ligningerne indføres Poisson’s Forhold med Værdien L = 0 Ved Bestemmelsen af de negative Momenter i Søjlerækkerne regnes med den i Fig. 49 viste Inddeling, Man faer herved et Exempel paa, hvorledes Beregningen kan udføres, naar Ax og ikke er lise store. es cclse