Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

196 Momenter Mx. 0 1 2 3 0 —0,1964—u-0,1964 —0,0153—u ■0,1275 +0,0637—p-0,0995 +0,0995- p • 0,0995 P d —0,1275—p-0,0153 —0,0357 —p-0,0357 +0,0497—p- 0,0497 +0,0995—1-0,0637 » e —0,0995 +1- 0,0637 —0,0497 +u • 0,0497 +0,0357 +p-0,0357 + 0,1275+p-0,0153 » / —0,0995 +u-0,0995 —0,0637 +u 0,0995 +0,0153+10,1275 +0,1964 u 0,1964 » For u = 0,2 bliver Middelværdien af det bøjende Moment pr. Længde- enhed paa Strækningen X = %l midt i Feltet altsaa 1 Mx(7.a) = (0,1964 + 0,2.0,1964) P = 0,2357 P ~ ca. 19 P. Midt imellem Søjlerne bliver Mete.3) = = (0,0995 - 0,2-0,0995) P 0,0796 Pca.P, og My(e.:) = Mx (/.0) = — Mx (e,ä)- Baade de positive og de negative bøjende Momenter bliver altsaa lier ca. I’s P. Ensformig fordelt Belastning i Skakbrætform. (Fig. 87). Fig. 87 fremstiller en Del af en Plade, som er belastet med en ensformig fordelt Belastning p i Skakbrætform. Denne Be- lastning kan tænkes fremkom- men ved først at anbringe Be- lastningen lp over alle Fag og dernæst anbringe Belastningen + |p i de skraverede Felter og lp i de ikke skraverede Felter. I Stedet for at regne med Be- lastningen sp kan man regne med Belastningen p og halvere Resultaterne. For en Plade belastet med + p og — p i Skakbrætform bliver Ligningerne til Bestemmelse af Nedbøjningerne i et belastet Felt de samme som for en kvadratisk Plade, understøttet langs alle lire Sider og paavirket af Belastningen p. For denne Plade er Beregningen udført i § 7.