Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger
Forfatter: N. J. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
UDK: 061.6(043)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
§ 5
Transversalkræfterne i den i Fig. 4 viste Plade kan beregnes ved
Anvendelse af Ligning (24). Man finder f. Ex. Transversalkraften i et
Snit A—A (Fig. 9) parallelt med g-Aksen og beliggende midt imellem
Linierne 1 og 2 ved at indføre de i § 2 fundne C1, C2, D1 D4 o. s. v.,
hvor man paa Grund af Symmetrien om Diagonalen liar Et = I)2,
F - D3 Og F. = Eys
C. — C, pÀ -
1 2) = EI — 1 = (— 1684 + 1225) P = — 459 P—
X8 (1 — 13) \ F 140 140
• o YD.—D, _, RORS p\ _XPX
QE((1,3) A (1 — B) ( 1781 F 1538) 140 218 140
F ___F DX DX
Qx(e,1,2) = EL L = (— 1898 + 1781) D = — 117
X X3 (1 — u2) 140 140
0= EI7 5 = (-1015 +18610 7 - 81 Co
Summen af Transversalkræfterne i det betragtede Snit gennem liele
Feltet er
(0x(c, 1,2) + 20x (d, 1, 2 + 20æ (e, 1,2) + Qx(f, 1,2) À
=— (459 +2.243 + 2-117+ 81 P = — 9p)8,
der netop er lig med den Del af Belastningen, som er beliggende mel-
lem Snittene A—A og 3—3. Da Transversalkraften er Nul i Snittene
c—c, i—i og 3—3, ses umiddelbart, at dette maa være Tilfældet.
§ 5. Forskellige Relationer mellem Momenterne og Nedbøjningerne.
Ved den i § 1 angivne Opstilling af Differensligningen (13) udtryk-
kes Nedbøjningen ved de bøjende og de vridende Momenter ved Hjælp
af Ligningerne (9) og (10). Man opnaar lierved den angivne simple Form
for Differensligningen, og i de fleste Tilfælde vil denne Ligning give til-
strækkelig nøjagtige Resultater.
For det vilkaarlige Systempunkt
(Fig. 10) er Lign. (9)
A2z 1 r ,
Ax2 — — EI (Mæ(e,2) - kMy(e,2)),
Aaz 1
Ay2 = EI (Mgçe, 2) gMze 2).
Fig. 10.
Ved Opstillingen af den første af
Ligninger er det forudsat, at Momenterne
Mz og M varierer retliniet paa Strækningen
(e, 1)—(e, 2)—(e, 3). En større Nøjagtighed
vil man opnaa ved at forudsætte, at Mz og My varierer retliniet paa hver
af Strækningerne (e, 1)—(e—2) og (e, 2)—(e, 3), medens der godt kan