ForsideBøgerBestemmelse Af Spændinger…se Af Differensligninger

Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

Forfatter: N. J. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

UDK: 061.6(043)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
ANVENDTE BETEGNELSER. IS' = Elasticitetskoefficient, E2 = Jernets Elasticitetskoefficient, Ex = Betonens Trykelasticitetskoefficient, F = Tværsnitsareal pr. Længdeenhed af Jernindlæg, I — Inertimoment pr. Længdeenhed, I(d,n) = Inertimoment pr. Længdeenhed i Punkt (</, n), Ix(d.n) = Inertimoment pr. Længdeenhed i Punkt (d,n) i et Snit vinkel- ret paa x-Aksen, Iy(d,n) = Inertimoment pr. Længdeenhed i Punkt (d,n) i et Snit vinkel- ret paa g-Aksen, Ic = et vilkaarligt konstant Inertimoment, M = bøjende Moment pr. Længdeenhed, Mx = bojende Moment pr. Længdeenhed i Snit vinkelrette paa x-Aksen, M = bøjende Moment pr. Længdeenhed i Snit vinkelrette paa y-Aksen, Mxf Mx(f.n) = Mx i Punkterne f og (f, n), Mx1, Mx,2 = bøjende Moment i Snit, som følger Linie 1 og Linie 2 paa en Strækning, hvis Længde er angivet, Mxß = Momentet Mx, hvor Pladens Inertimoment er I = BIe, Mx = bøjende Moment i Snit, hvis Normal halverer Vinklen mellem æ-Aksens og ÿ-Aksens positive Betning, My = bøjende Moment i Snit, som staar vinkelret paa ovennævnte, M„ = vridende Moment pr. Længdeenhed, Mb, Mp(c,d,u-1,n) = M. 1 Punkterne a og (c, d, n - 1, n), M = største Hovedmoment pr. Længdeenhed, M, = mindste Hovedmoment pr. Længdeenhed, P = en Kraft, Q = lodret forskydende Kraft (kaldet Transversalkraft) pr. Længde- enhed, Qab = Transversalkraft pr. Længdeenhed paa Strækningen a — b, Qx = Transversalkraft pr. Længdeenhed i Snit vinkelrette paa x-Aksen, Qy = Transversalkraft pr. Længdeenhed i Snit vinkelrette paa g-Aksen, Qx(e,1,2) = Qx i Punkt (e, 1,2), Qy (2,d,e) = Qy 1 Punkt (2, d, e), R = Reaktionen beregnet som Enkeltkraft, Ra, R(e,n) = Reaktionen i Punkterne a og (c, n).