ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
108 nemlig 22 til 66 Procent, og en noget større Mængde tunge Kulbrinter, 6,5 til 10,6. Vægtfylden er derfor ogsaa høiere, nemlig 0,6—0,7. Petroleum gas indeholder indtil 30 Procent tunge Kulbrinter; den indeholder (ligesom Trægas) ikke Svovl. Vægtfylden er 0,69. Gassens Ly s evne (Godhed) maales gjerne ved Bunseng„Jlhjitometer, idet Gassen brænder i en Normal- brænder under et bestemt Tryk og med et bestemt For- brug, og Flammens Lysstyrke sammenlignes med et Normal- lys af Spermacet, Paraffin, Vox eller Stearin. Hvilket Materiale der end vælges, maa Lyset have en vedtagen Form og Vægeconstruction, Materialet maa være eensartet, saa at ikke blot de forskjellige Normallys ere eens men og- saa det enkelte Lys er eensartet, saaledes at der i samme Tid brænder ligemeget Materiale bort (Vægttabet er det samme). Dette naaes dog ikke i Praxis og man har derfor, naar Veiningen gav et afvigende Forbrug, hjulpet sig ved at beregne den til det normale Forbrug svarende Lysstyrke, under den Forudsætning, at Lysets Lysstyrke er proportional med Forbruget af Materiale; den samme Beregning har man anvendt paa Gasflammen. For Kjøbenhavn gjælder f. Ex., at 5 (engl.) Cubikfod Gas, brændt i en vedtaget Normalbrænder skal lyse som 12 Spermacetlys, der forbruge 9 Gram i Timen. Naar under Forsøget Gasflammen har brugt g Cfd, Lyset s Gr. i Timen og Gasflammen har lyst 1 Gange saa stærkt som Lyset, vil en saadan Beregning altsaa give Lysstyrken for 5 Cfd. Gas lig ~ . 1. Denne gængse Beregning er dog langtfra noiagtig. Bedre er det at vedtage en normal Flammehøide for Lyset, idet man (da Flammehøiden ogsaa varierer)" ved Forsøget afventer, at Flammen skal faae denne Høide eller (maaskee mindre godt) skaffer den til- veie ved Pudsning af Vægen; Sammenligninger med en constant Gasflamme have nemlig viist, at Lysets^ Lysstyrke