Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

no Brænderen) har to smaa Canaler i Brænderens Dækplade, som danne en Vinkel indbyrdes, men udmunde ved Siden af hinanden foroven i Dækpladen; paa Grund af de to Gasstrømmes gjensidige Tryk danner der sig en flad Flamme, forholdsviis mere hoi end bred. Ved S nit- brænderen (Flagermuusbrænderen) træder Gassen ud af et lodret Snit i Brænderens Hoved, der nærmest har Form af en Halvkugle; Flammen bliver flad, men forholdsviis bredere end Fiskehalebrænderens. Argand brænderen dannes af to concentriske Cylindre, livis ringformige Mellem- rum for begge Ender er lukket ved en ringformig Plade; Gassen strømmer ind forneden ad et togrenet Rør, medens den strommer ud foroven af en Krands af (c. 32—36) fine Huller, der give ligesaa mange Flammer, der imidler- tid forene sig til en Cylinderflade. Denne Brænder har, til Beskyttelse mod Afkjoling og til Regulering af Luft- tilstrømningen, en Glasskorsteen, i Reglen 7 Tommer lang. Snitbrænderen og Argandbræhderen benyttes meest og for- færdiges hyppigst af Fedtsteen; Fiskehalebrænderen er af Jern. For at Gassen kan give Maximum af Nyttevirkning i en Brænder, maa den strømme langsomt ud, d. e. under et ringe Tryk, hvorved man undgaaer, at der suges for meget Luft ind i Flammen og at de lysende Kul- partikler brænde for tidligt bort; Brænderaabningerne skulle derfor være store. For Argandbrænderne skal Trykket være 2—3 Mm. Vand, Hullernes Vidde c. iMm.; for Snitbrændere Trykket c. 3 Mm. og Snittets Vidde (idetmindste for Brændere til større Forbrug) 0,7 Mm. Fiskehalebrænderen kræver et noget større Tryk, c. 4 Mm., for at Flammen kan faa tilstrækkelig Bredde. Store Gas- flammer give større Nyttevirkning end smaa, hvorfor det er billigere at anvende faa og store Flammer (til- svarende større Brændere) end flere og smaa. For een og samme Brænder tiltager ogsaa Nyttevirkningen med Flammens (d. e. Forbrugets) Størrelse indtil en vis Grændse, som for Arga udbrænderen svarer til en Flamme-