Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

113 Ved Valget af Gasbrændere maa der tages Hensyn til Gassens Beskaffenhed. Gas af større Lysstyrke (Cannel- gas, Petroleumgas) kræver Brændere med mindre Aabninger, da Gasforbruget er mindre, medens Gas af større Vægt- fylde (Trægas) kræver større Aabninger, da Udstromnings- hastigheden forholder sig omvendt som Qvadratroden af Vægtfylden. I Kjøbenhavns Gasværker vindes af en Blanding af 96 D. Newcastle Gaskul og 4 D. Cannelkul pr. Ton Kul 9740 (engl.) Cfd. Gas, 1 Cfd. Tjære og 2x/4 Cfd. Gasvand Gaskullene give 70 Proc. (Vægt) Cokes å 160 Pd. pr. Td. — 1 Cfd. af denne Gas kan ved sin Forbrænding opvarme 3,16 Pd. (1,64 Potter) Vand 100° C. Gibs. Gibs, CaS04-tHsO (med 20,9 Proc. Vand), fore- kommer deels krystalliseret (ofte i meget store og bladede Krystaller, Marieglas), deels med tæt steenagtig Structur. Den tætte og fiintkornede ufarvede Gibs bruges under Navn af A labast til Kunstgjenstande, den fiinttraadede til Perler, medens de mindre tætte Sorter bruges som Gjodning, til Absorption af kulsuur Ammoniak, som Tilsætning til Papirmasse og Porcellainsmasse, til Afstøbninger, men meest til Mørtel. Indblandingerne ere hyppigst Leer, kulsuur Kalk og Jerntveilte. Anvendelsen til Mørtel og Støbning beroer paa, at Gibs ved Opvarmning, »Brænding«, afgiver sit Vand, og at den brændte og pulveriserede Gibs, udrørt med Vand til en vællingagtig Masse, størkner efter faa Øieblikkes Forlob. Gibsen afgiver Vand allerede under Vandets Koge- punct og mister det fuldstændigt ved denne Varmegrad. Gibs, som er brændt ved mindst 4—500°, stivner først i Løbet af flere Uger, men faaer større Haardhed, et ala- bastagtigt Udseende og en svag Glands. Gibs, som skal benyttes til Figurer, Stuccatur, Former i Porcellains- og Fajancefabriker, brændes enten i mindre Mængder i Skaaler 8