Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

128 Brændingen af de tørrede Steen udføres i en Schaktovn, hvis Ovnruin har Form af en Cylinder, der opad fortsættes i en kegleformig Skorsteen og ligeledes tilspidser sig noget nedad, hvor Ovnrummet begrændses af en vandret Jernrist. Fyldeaabninger, som bagefter til- mures, ere anbragte i forskjellige Høider, og Cinders og Steen fyldes i i afvexlende Lag, idet dog nederst anbringes letfængeligt Materiale bedækket med Brænde. Foroven i Ovnmundingen tændes derefter et Baal, som, naar Fylde- aabningerne lukkes, frembringer et saadant Træk, at det nederste letfængelige Lag efter zlntændelse kan forplante Forbrændingen op i Ovnen, næret ved den gjennem Risten strømmende Luft. Branden controlleres ved Stenenes Farveforandring; ved livlig Rødglodhede antage de en lys guulbruun Farve og blive derefter brune og bestandigt mør- kere; ved lys Hvidgi odhede er Farven graa med grønligNuance, og Stenene ere sintrede, haarde, mere eller mindre porøse. Paa dette Stadium har Cæmenten Maximum af Hærd- ningsevne; overskrides denne Varmegrad, blive Stenene blaagraa og gaae efterhaanden over til at blive en glas- agtig Masse med aftagende hydrauliske Egenskaber. Under Brændingen, som varer c. 2 Døgn, synker Ovnens Indhold sammen, da Cindersen brænder bort, og de enkelte Stene smelte sammen paa Berøringsstederne. Efter flere Dages Afkjøling tømmes Indholdet, idet man, efter at have fjernet Riststængerne, støder Cæmentmassen løs med Stænger. Har Cæmentblandingen ikke været den rette, kan under Brændingen noget Cæment falde til Pulver og forstoppe Trækket. — Da den hele Caunentmasse i Ovnen ved Brændingen tilsidst mister sin Bevægelighed paa Grund af Sammensmeltning, kunne continuerlige Schaktovne ikke benyttes. De udtagne Cæmentsteen sorteres; de for stærkt brændte ere ubrugelige, de for svagt brændte (foroven i Ovnen) brændes anden Gang, idet de anbringes nederst i Ovnen. Til Brændingen benyttes i nogle Fabriker Ringovne