Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
ling med fortyndet Saltsyre, som fjernede noget Kalk,
Magnesia, Spor af Jerntveilte og Alkalier, alt Rester
fra Feldspathens Decomposition, derefter med fortyndet
Natronlud, som opløser opløselig Kiselsyre, og ende-
ligt afvexlende Behandling med conc. Svovlsyre og for-
tyndet Natron, som decomponerer den egentlige Leersubstans
medens Quarts, Feldspath o. desl. bliver tilbage). Den
chemiske Sammensætning af Leret (alle Indblandinger
medregnede) varierer meget stærkt med Reenheden;
Mængden af Kiselsyre fra c. 42—82, Leerjord fra 10—39
Vand (chemisk bundet) fra 2,6—19 Procent; fremdeles
Jerntveilte indtil 13, kulsuur Kalk indtil 25 Procent.
Vigtigere for Anvendelsen end den chemiske Analyse
er praktiske Prøver. Plasticiteten prøves (efter Bischof)
ved den Mængde hint Sand, som kan æltes sammen med
Leret, uden at det løsner sig som Støv; Ildfasthed, Svind,
Farveforandringer o. desl. bestemmes ved Prøvebrændinger
i det Store eller i det Srnaa (i Vindovne) med Leret, som
det er, eller blandet med Tilsætninger eller renset for
Indblandinger; Indblandingernes Mængde og Natur paa-
vises ved Slemning (i særskilt hertil bestemte Apparater),
hvorved man kan afgjøre, om Lerets Beskaffenhed kan
forbedres ved en i det Store udført Slemning.
1) Almindelige Teglværksproducter (Muur-
steen, Tagsteen, Drainrør). Hertil benyttes smeltelige
Leersorter, der som oftest indeholde meget Sand eller
tillige Kalk (heraf dog høist 20 Procent), saa at Mæng-
den af Leer kan gaae ned til Vs af Massen. De fleste
Leersorter maae forberedes til Formning ved mechaniske
Behandlinger, hvorved man sigter til at gjøre Leret eens-
artet, forat Svindet under Tørringen og Brændingen saa-
velsom Styrken og Farven efter Brændingen kan blive
eens, og . til at give det den rette Plasticitet, saa at Form-
ningen foregaaer let og den brændte Vare faaer tilstrække-
lig Sammenhæng og Styrke, uden at dog Massen revner
ved Tørring og Brænding.