Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

143 ved Leerstrengens Bevægelse; her overskjæres den af en eller flere udspændte Staaltraade, som ere befæstede til Vognen, hvorved Snittet bliver lodret paa Leerstrengen trods dennes fremadskridende Bevægelse. De her omtalte Maskiner kræve en stivere Leer end der anvendes ved Strygning, fordi Leret skal taale en Forskydning over Kullerne uden at tabe sin Form. Ma- skinsteen kunne være tilbøjelige til at antage en bladet Structur, naar Plasticiteten ikke er stor nok, fordi Leret altid træder noget hurtigere ud gjennem Mundstykkets Midte end ved Siderne. De ere tættere end strøgne Steen og modstaae forsaavidt bedre Veiret. En større Schlick- eysen’s Maskine (med to Mundstykker) kan levere 40000 Steen om Dagen (en Stryger kun 5000), men Mængden aftager betydeligt, naar Leret er tættere end ønskeligt for Maskinen. Alle Sorter Leer kunne i det Hele taget ikke lige godt behandles paa en given Maskine. Andre Maskiner efterligne Strygningen, idet Leret presses ved et Stempel i en Form. Undertiden benyttes ved denne Art Maskiner tørret Leerpulver, f. Ex. naar Raamaterialer er haardt Skiferieer, som knuses, sigtes, om fornødent torres, og formes ved et meget stærkt Tryk; saadanne Steen brændes uden foregaaende Tørring. Dr a i nrør formes derved, at Leret ved et Stempel eller ved et Valseværk presses ud gjennem ringformige Aabninger; Leret maa være godt plastisk og reent; for Steen kan det befries ved at presses gjennem en Jernrist, hvis ikke Slemning er nødvendig. Tagsteen af den gængse Form formes plane af en eens tyk Leerplade i en Jernform, faae derefter den rette Bøining ved at trykkes ned paa en tilsvarende Træform (hvor ogsaa »Næsen« dannes); Leret skal være godt plastisk, temmelig flint og meget tæt, forat Tagstenen kan blive tilstrækkeligt vandtæt. Baade Drainrør og Tagsteen tørres paa Hylder i Tørrelader.