Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

I 145 tykt Lag Leer, hvori dannes Trækaabninger til Regulering af Ilden og Fordeling af Varmen. Den hele Ovn er an- bragt under et Tag, hvis Steen ikke ere understrogne, saa at Rogen frit kan trække ud mellem Tagstenene. Da disse Ovne ere temmelig udsatte for Afkjøling fraoven og for Vindens Indflydelse, bygger man ogsaa lukkede Ovne, som adskille sig fra de foregaaende derved, at Ovn- rummet foroven er dækket ved en Tøndehvælving, som hviler paa de lange Sider; i Hvælvingen ere talrige Aab- ninger, hvorigjennem Rogen enten søger directe ud eller føres til en Skorsteen; saadanne Ovne ere dog vanskeligere at fylde og observere under Branden. Brændingen begynder med en, af stærk Røgud- vikling ledsaget, »Smøgning« for aabentstaaende Fyrdøre, d. e. en svag og jevn Opvarmning (f. Ex. i 4 Døgn), hvorved tilsigtes at uddrive den sidste Rest af hygrosko- pisk Vand i Stenene, forend den egenlige Brænding be- gynder, og paa en saadan Maade, at Dampene ikke for- tætte sig som Vand paa de andre Stene. Derefter fyres der med klar Ild (i ligesaa lang Tid), og naar Brændingen er tilende, tilmures eller tilklines Fyrdore og alle Aabninger, for at Stenene under den paafølgende Afkjøling (i c. 8 Dage) kunne være beskyttede mod koldt Lufttræk, som vilde gjøre dem skjøre. Til 1000 Steen bruges c. 2 Tdr. Steenkul. En Ovn af Middelstørrelse rummer c. 60000 Steen. Brændingen udføres ogsaa i liggende Flammeovne, i hvilke man bedre kan regulere Forbrændingen ved Spjæld og Brændslet ikke kommer i Berøring med Stenene. Her- til horer Casseler-Ovnen, hvor Broen er erstattet af en lodret gjennembrudt Muur fra Herd til Hvælving, som fordeler Varmen og beskytter de nærmeste Stene mod for stærk Ophedning; to saadanne Ovne lægges undertiden parallelt op til hinanden, med Herden i Høide med Jorden og med fælles Skorsteen modsat Ildstederne. Branden iagttages gjennem Aabninger i Hvælvingen, som ellers 10