Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

151 Pladen ned i alle Fordybninger; Formen udfyldes derefter med almindeligt Leer. Hertil hore ogsaa de enkaustiske Fliser, som ere decorerede med indlagte anderledes far- vede Leersorter; de forsynes ogsaa med farvet Glasur eller Emaille. 2, »Ildfaste« Steen maae uden at lide nogen skade- lig Forandring i længere Tid kunne taale at udsættes for den Hede, som udvikles paa Ildsteder og i Ovne, som udmures dermed. Den lldfasthed, som forlanges, retter sig efter Varmegraden og maa være størst for Ovne til Smeltning af Smedejern og Jernhøiovne, mindre for Glas- smelteovne og Cupolovne og endnu mindre for Ildsteder til Dampkjedler. Stenene maae ofte kunne taale Indvirk- ninger af forskjellige Stoffer (Slagger, Glas, Flyveaske), pludselig Afkjøling eller Opvarmning, Slid af Redskaber, Tryk (naar de ere indmurede i Buer), ligesom de maae have en nøiagtig Form, for at Fugerne kunne blive tynde (idet Fugematerialet, hvori ubrændt ildfast Leer indgaaer, svinder i Varmen). Da i de allerfleste Tilfælde ildfast Leer er saa fedt, at det vilde svinde tor stærkt ved Stenens Brænding, blander man det med Substanser, som gjør det mere magert; disse maae være ildfaste og maa ikke svinde ved Brændingen, hvorfor de brændes iforveien, og i det Hele maae de ved at blandes med Leret i det rette Forhold give en Masse af den ønskede Beskaffenhed. Man bruger brændt ildfast Leer, saakaldet Chamotte, enten forskjelligt Affald (Rester af ildfaste Steen, Kapsler fra Porcellains- fabriker, Glassmeltedigler, hvilket Affald dog maae være renset for smeltede, glaserede Partier), eller ildfast Leer, som specielt brændes i dette Øjemed; sjældnere anvendes det billigere Sand (Qvartssand), fordi Stenen let bliver smeltelig, naar Leret indeholder selv ringe Mængde Flus- midler (Alkalier, Kalk o. a. Baser), og det maa anvendes i begrændset Mængde, da det (i Modsætning til Leret) udvider sig ved Ophedning.