Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

164 Kogsalt og flere Salte. Af Moderluden, hvori indeholdes jodsuurt Natron, fabrikeres Jod eller Kobberforjod. Salpetersiiiirt Kali, KNOa, krystalliserer i Al- mindelighed i Prismer; smelter ved 339° og stivner ved Afkjeling til en hvid, uigjennemsigtig Masse med grovt straalet Brud (ved Indblanding af stigende Mængder af Kogsalt taber Brudets straalede Characteer sig mere og mere). Det ansees for mindre hygroskopisk end Natronsal- peter. 100 I). Vand opløse ved 0° 13,3 D., ved 20° 31,2 D. og ved den mættede Opløsnings Kogepunct (114,1°) 327 D. 1) Kalisalpeter vundet af Salpeterjord o: Jord, som indeholder salpetersure Salte. Disse danne sig, naar Jorden er porøs, indeholder qvælstofholdige organiske Stoffer foruden alkaliske Jordarter, og naar Luften er fugtig og varm, idet da de qvælstofholdige Stoffer iltes. I Ostindien (Bengalen, Ceylon), hvor disse Betingelser- findes i fortrinlig Grad, findes naturlig Salpeterjord; de fleste Steder i Europa maa Salpeterdannelsen befordres ved Anlæg af »Salpeterplantager«, idet der opføres Bunker, Pyramider eller Mure af en Blanding af qvælstofholdige forraadnende Dyre- eller Plantestoffer, Mergel, Muurkalk, Træaske o. desl., Grene, Qvas o. desl.; Massen vandes af og til med Urin eller Gjødningvand; i regnfulde Egne dækkes den af et Tag. Salpeterdannelse finder ogsaa Sted i Stalde og i ringere Grad i almindelig Muldjord. Naturlig Salpe- terjord indeholder i Bengalen 0,7—8,3 Proc. KNOj for- uden Ca(NOs)2 og Mg(NOa)2; heraf indvindes ved primitive Midler Salpeter (ostindisk Salpeter) ved Udludning, Ind- dampning og Krystallisation, sine Steder uden Tilsætning af Træaske, saa at den til Kalk og Magnesia bundne Salpetersyre gaaer tabt (s. nedenfor). Den kunstige Salpeterjord (fra Plantagerne), der indeholder c. Vi Pd. salpetersuur Salte i hver Cbfd., udludes i et System af f. Ex. 3 med filtrerende Mellembund forsynede Trækar paa methodiskMaade d. e. saaledes atMaterialet i hvert enkelt Kar