Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

202 Natron og Chlornatrium (ofte 10 D. og derover), af Fugtighed hoist 1 D. og uoploselige Stoffer (herimellem lidt Jerntveilte) hoist P/2 D. Heraf vindes raffineret Sodasalt (Prima-Soda; white alkali) ved Opløsning i Varmen, Iltning ved Chlorkalk-Mælk, Klaring, Afdampning, Calcinering af det udskilte Sodasalt ved Cokesild og Maling af Productet. Det indeholder hverken Natronhydrat eller svovlsyrligt Natron. Sodaens Styrke bestemmes ved Titrering, som giver den Mængde Natron, der findes som kulsuurt Natron, Natronhydrat og ved Syrer decomponible Salte. Titre- ringens Resultat angives paa forskjellig Maade i Grader. De engelske Grader svare til Procenter Nas O med Benyttelse af Tallet 32 for Na2O; de tyd ske Grader svare til Procenter NaaCOs; de franske Grader (Des- croizilles) angive, hvormeget H2SO4 der neutraliseres af 100 Dele. Hvormange af de fundne Grader der skyldes andre Bestanddele end kulsuurt Natron, maa bestemmes særligt. Udbyttet af Natron, som kan paavises alkalimetrisk, er sjældent høiere end 85,7 Procent af det theoretiske Udbytte, som svarer til Sulphatets Indhold af Na2SO4. Tabet, 14,3 Procent, skyldes blandt andet ufuldstændig Omdannelse af svovlsuurt Natron, ufuldstændig Udludning, Dannelse af uopløselige Natriumforbindelser i Raasodaen og Omdannelse af kulsuurt Natron (gjennem Svovlnatrium) til svovlsuurt Natron. Forbruget a’f Raamaterialier for en Ton (1000 Kilogram) calcineret Sodasalt (af 520 engl. = 89 Proc. Na2COa) sættes (i England) til 850 K. Svovlkiis (med 48 Proc. Svovl), 16 K. Salpeter, 1250 K. Kogsalt (svarende til c. 1400 K. Sulphat), 1750 K. Kridt og 3000 K. Kul (til Fyring og til Sodablandingen); Kulforbruget gaaer i mindre gode Fabriker op til 5000 K. I Sodafabriker efter Leblanc’s Alethode fabrikeres