Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

 medens Ammoniakdampene fra Kjedlen afvandes under deres Opstigen. Destillationen udfores ved Damp, der efterhaanden methodisk gjennemstrømmer tre af Kjedlerne, sidst den frisk fyldte; den fjerde tømmes og fyldes i Mellemtiden. I det samlede Apparat holder man et for- mindsket Lufttryk for at undgaae Tab af Ammoniak. Ammoniaken ledes til Mætningsapparatet og blandes paa Veien med noget Kulsyre (s. ovenfor). Ved Fabrikationen tabes omtrent 1/s af Kogsaltet, der gaaer over i den hidtil værdiløse Chlorcalciumopløs- ning fra Ammoniakdestillationen; dette Kogsalt har ingen Omdannelse lidt eller er gjendannet under Destillationen af opløst tvekulsuurt Natron og Salmiak. Tabet af Am- moniak sættes lig 5 D. svovlsuur Ammoniak pr. 100 D. produceret Soda. Til 100 Vægtdele Soda forbruges 250 Kogsalt, 250 Steenkul, 45 Cinders, 140Kalksteen og 5 D. Salmiak. Sodaen er meget reen, indeholder 98—99 Proc. Na2C0s; Resten er Chlornatrium, Vand og lidt svovlsuurt Natron, men hverken Svovlforbindelser eller Jern. Fabri- kationen er mere directe end Leblanc’s, medfører ingen hygieiniske Ulemper og giver ikke besværlige Rester. Den giver ikke Saltsyre, men Solvay har foreslaaet at bøde herpaa ved at destillere med Magnesia istedetfor med Kalk; Chlormagniumoplosningen inddampes da til Tørhed og Resten opvarmes med Vanddamp, hvorved skal dannes Magnesia og Saltsyre; denne Methodes praktiske Brugbarhed er dog ubeviist. — Productionen i fire med Solvay’s Apparater arbeidende Fabriker var i 1878 40500 Tons (å 2000 Pd.). Om de efter andre Systemer ar- beidende (mindre betydende) Fabriker savnes Oplysninger. Alkohol-A mmoniakmethoden efter Groussil- liers beroer paa det tvekulsure Natrons Uopløselighed i Alkohol af 35 Procent. Saadan Alkohol, malet Steen- salt, Kulsyre og Ammoniak indvirke paa hinanden i et Kar med Røreapparat; det tvekulsure Natron presses og renses, Ammoniak og Alkohol gjenvindes ved Destillation.