Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

234 være tilstede som »neutral Alun« (Ab (80-1)3, K2 SO 4, Als(HO)e). Krystallerne ere rødlige af udskilt Jerntve- iltehydrat, der kan bortskaffes ved Omkrystallisation, men indeholde ikke opløseligt Jernilte, hvilket er vigtigt for Anvendelsen i Farverier. 2) Alun af Alunskifer. Alunskifer er en bitu- minøs eller kulholdig Leerskifer, som indeholder fiintfor- deelt Svovlkiis og undertiden (i Skandinavien) er kali- holdig af indsprængt Feldtspath. Alunjord er en svovlkiis- holdig stærkt bituminøs Leer (undertiden sand- og glimmer- holdig, »sort Glimmerleer« i Jylland) eller jordagtig Bruunkul, der undertiden indeholder frit Svovl. Raa- stoffet ristes eller forvittres, hvorved Svovlkisen iltes deels til svovlsuurt Jernforilte og svovlsuurt Jerntveilte, deels til Svovlsyre og Svovlsyrling, som forbinder sig med Leer- jord; svovlsyrlig Leerjord ilter sig høiere til svovlsuur Leerjord. Massen udludes, Luden klares og inddampes, hvorefter Alun dannes ved Tilsætning af Kali- eller Am- moniaksalte, medens Jernsalte udskilles af Luden enten før denne Tilsætning eller vindes af Moderluden. a) Skiferens Ristning skeer i mægtige Bunker (lange eller pyramideformede) ved Forbrænding deels af Kul, deels af Kisens brændbare Bestanddele, hvorved FeS2 iltes efter Formlen FeS2 + 60 = FeSOd -j- SO2,og6FeSO4 + 30 + H2O = 2Fe2SO6 + Fe2(SO4)3 + H3SO4; Svovl- syre og Svovlsyrling gaae i Forbindelse med Leerjord, og det svovlsyrlige Salt iltes af fri Ilt eller af Jerntveilte- salt. Ved Forvittring, der anvendes paa kulfattige og mindre haarde Skifere, dannes ikke Svovlsyrling, men Svolsyre: FeS2 + 70 -j- U20= FeSO< -j- H2SO4, idet der- næst FeSOé omdannes som ved Ristningen, b) Udlud- ningen skeer systematisk i blyfodrede Trækasser; Luden indeholder Svovlsyre, Leerjord, Jerntveilte og lidt Chlor- brinte, Magnesia og Kalk. Ludens videre Behandling er forskjellig. Naar Luden indeholder meget Jernsalt som ikke skal vindes, iltes det saavidt muligt til