Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
bliver pores og svinder. Glaseringen foregaaer derefter
ved Neddypning i Glasurvællingen, hvorved Gjenstanden
indsuger Vand og bedækker sig med en tilsvarende Mængde
Glasurmasse. Gjenstanden tørres, Glasuren børstes af paa
Steder, som ville komme til at berøre Kapselbunden, og Gjen-
standene indkapsles atter, hvorefter Blankbrændingen
følger. Ved denne, som kræver Hvidglodhede, dog under
Smeltepunctet for Platin, skal Massen være færdigbrændt paa
samme Tid som Glasuren er fuldstændigt smeltet til et jevnt
samme og giindsende Overtræk, der smelter sammen med den
nærmeste Overflade af Massen; Massen bliver blød (synker
derfor noget under sin egen Vægt) og svinder (7—17
Proc. lineært), hvilket i Forening vanskeliggør Brændingen;
Vægttabet er mindst 10—11 Procent. Ovnen afkjøles
et Par Døgn, tømmes og Varerne sorteres; kun c. 2/3 kan
paaregnes at være feilfri Vare. Ved Slibning med roterende
Biscuit-Skiver fjernes Smaafeil (Korn, rue Steder o. desl.).
7) De corering med Farver foretages sjældnere i
Massen og i Glasuren, hyppigst paa den forglodede Gjen-
stand (Farven indbrændes da ved Blankbrændingen) og paa
den færdigt smeltede Glasur, og den indbrændes da i
Muffel (Muffelfarver). De Farver, som kunne taale Tem-
peraturen for Blankbrændingen, ere Kobaltilte (Blaat),
Chromilte (Grønt), Jerntveilte (Bruunt), Jerntveilte med
Mangantveilte og Chromilte (Bruunt og Sort), Titanilte
(Guult), Uranilte (Sort), Nikkelilte (Olivengrønt), Guld
(Rosenrødt), Platin og Iridium (Graat og Sort). De males
paa med Pensel, udrorte i Vand, Gummivand eller Mælk, hvor-
efter de tørres og, naar Gummivand eller Mælk benyttes, ud-
glødes under en Muffel, hvorefter Neddypningen i Glasur kan
foregaae. Muffelfarverne kunne betragtes som Sats til
farvet Glas eller som færdigt farvet Glas. Den færdige Farve
bestaaer af en farvende Bestanddel, et Flusmiddel og et
Bindemiddel; den males paa den færdige Glasur og
glodes i Muffel, hvorved Farven smelter til et Glas, der
hefter udvendigt paa Glasuren, uden at denne sidste ogsaa