Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

250 ved fleerfarvede Decorationer foretages flere Gange, da nogle Farver kræve høiere Temperatur end andre kunne taale. Muffelfarver og Forgyldning ere stærkt udsatte for Slid; næsten alle disse Farver kunne fjernes ved Sal- petersyre. IL Frittep or certain. Dette Fabrikat ligner ægte Porcellain i det Ydre, men er mere gjennemsigtigt (kan tilmed formes tyndere), er lettere smelteligt og brændes ved lavere Varmegrad, har en borsyreholdig Blyglasur, der smelter (indbrændes) ved en lavere Varmegrad end den, hvorved Massen brændes. Det har et smukkere Ydre og fremhæver Decoration bedre end ægte Porcellain, men taaler mindre godt Opvarmning. 1) Fransk Fritteporcellain (op- fundet i 1695) bestaaer 3/< af en Glasfritte, af en Blanding af Kalkmergel og Kridt og kan derfor næppe kaldes en Leervare. Fritten smeltes af Sand, Potaske, Soda og Kalk, pulveriseres, udvaskes og blandes med Mergelen, Kridtet og desuden med et Bindemiddel (Gummi, Liim, blød Sæbe), da Massen ikke er plastisk. Formningen skeer ved egenlig Formning i Gibsformer eller ved Støb- ning; efter Brændingen glaseres ved Overgydning med Glasurvælling, da Massen ikke er porøs, og efter Tørring smeltes Glasuren ved en anden Brænding ved lavere Varmegrad. Glasuren (dannet af Sand, Borax, Mønnie og Salpeter) er haardere og tungere smeltelig end nogen anden Blyglasur, men staaer i begge Henseender tilbage for Glasuren paa ægte Porcellain. 2) Engelsk Fritte- porcellain. Massen tilberedes af Kaolin (»Chinaclay«), cornisk Steen (»Cornish stone«, som er halvtforvittret Peg- matit, altsaa en Blanding af Feldspath, Qvarts og Kaolin), plastisk (ildfast) Leer, Flintesteen og som Flusmiddel vexlende Mængder brændte Been, Apatit eller phosphatisk Guano (8—26 Procent eller undertiden mere phosphor- suur Kalk). Massen er mere plastisk end Tilfældet er ved ægte Porcellain, formes derfor lettere og elegantere. Glaseringen skeer ved Neddypning og Glasuren er en bly-