Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

262 Biovne, i hvilke Flammen slaaer ind, medens den føres tilbage over Ovnen gjennem Steentøisrør til et Røgfang. Biovnene benyttes til Tørring og »Fritning« af Glas- satsen og som Kjøleovne. Til Indsætning og Udtagning af Potter har Ovnen større Aabninger, der lukkes med Plader eller desk; Oprensningen omkring Potternes Basis skeer gjennem tilsvarende vandrette Aabninger i Ovnmuren. Ved Regenerativ-Gasfyring efter Siemens er Potte- ovnen lukket i Bunden og Flammen slaaer paalangs gjen- nem Ovnen i vexlende Retning, idet der i hver Ende af Ovnen findes f. Ex. 4 Aabninger, 2 for Generatorgassen, 2 for Luften; Regeneratorerne anbringes under Ovnen. Boe- tius’ Ovn har directe Gasfyring, idet en Generator (S. 76) findes under Ovngulvet ved Ovnens to modsatte Sider; Gassen saavelsom Luften, der er forvarmet ved Circulation i Generatorens Muurværk, ledes hver for sig til en lodret Canal, der udmunder midt i Ovngulvet; Flammen fordeler sig som ved Anvendelsen af almindelige Ildsteder. Ovnen bygges af samme Materiale som Potterne, men det er mere magert og storkornet; istedetfor Chamotte bruges ogsaa vasket, jernfrit og giødet Sand (2 D. Sand, 1 D. Leer) især for Hvælvingen, da Stene heraf ikke svinde. Af Materialet formes Faconsteen, der benyttes lufttørrede eller brændte, med nøie passende Fuger, der udfyldes med Slam af samme Masse; raae Stene give tættere Fuger, men svinde ved Opfyringen, der ogsaa maa fore- gaae langsommere. Ildfast Sandsteen (fra Fontainebleau, Magdeburg) bruges til Ovnbænke og ofte til Bunden af Kummeovnen; de udvide sig i Heden; Dinassteen bruges især til Hvælvingen. Sjældent bygges hele Ovnen, men undertiden Hvælvingen, af raa Masse uden Fuger; Byg- ningen af en saadan Ovn (indtil Opfyringen kan begynde) varer nemlig 2—4 Maaneder, med lufttørre Steen kun 1—V2 Maaned. b, Kummeovnen (af Siemens’ Construction) er en continuerligt arbeidende Regenerativ-Gasovn, hvor Herden,