Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

270 fladen, idet Glasset (hyppigst plant Glas) overmales med en Blanding af letsmelteligt Glas (Blyglas) og den farvende Bestanddeel, udrørt i Terpentinolie; Indbrændingen, d. e. Smeltningen af det coulørte Glas, skeer da ved saa lav Varmegrad, at Glasunderlaget ikke smelter. Glasmalerier fremstilles ved mosaikagtig Sammensætning af Glasstykker, idet de coulørte Stykker ere farvede i Massen eller ved Overfang eller ved Indbrænding. Mælket Glas indeholder Partikler udskilte i den amorphe Grundmasse, saa at Lyset spredes. Alabastglas indeholder meget Kiselsyre (79—83 Proc.), ingen eller lidt Kalk (høist 2,8 Proc.), er tungtsmelteligt og mælket allerede i Diglen, hvilket skyldes ufuldstændig Smeltning eller Afglasning. Egenlig Mælkeglas (Beenglas) inde- holder c. 9 Proc. phosphorsuur Kalk, tilsat som brændte Been, Baker Guano o. desl.; det smelter blankt, men bliver mæWæt under Afkjølingen eller ved Ophedning efter Størkning; en hvid Flamme viser sig rød, seet gjennem dette Glas. Tinsyren virker som phosphorsuur Kalk og giver hvid Emaille. Opalglas smeltes af almindelig Sats ved Tilsætning af Flusspath alene eller blandet med Feld- spath; det viser ikke Flammen rød, men giver et eensartet hvidt Lys. Kryolithglas (»hot cast porcelain«) er et stærkt leerjordholdigt Glas, smeltet af en kryolitholdig Blanding (under Udvikling af Fluorsilicium); der kan anvendes en Blanding af Kryolith med 2—4 Dele Sand (med 2 D. Sand vilde Sammensætningen blive 70,01 SiOa, 10,78 AI2O3 og 19,21 Na20), men de i Praxis benyttede Glas- satser kjendes ikke; i enkelte Prøver er fundet Zinkilte og Fluor i betydelig Mængde, i andre ingen af disse Stoffer. Glasset bliver mælket under samme Omstændig- heder som Mælkeglas. Hærdet Glas faaer man efter Bastie ved at op- varme den færdige Gjenstand til Rødglødhede og dyppe den i et Bad af Linolie, smeltet Tælle eller andre Fedt- stoffer, Glycerin m. m., hvis Varmegrad er lavere end