Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
I. Raajern.
Raajern (Støbejern) indeholder fra 2 til 5,8 Proc.
Kulstof foruden Silicium (sjældent over 3 Proc.), Svovl,
Phosphor, Mangan, Kobber og Spor af Aluminium, Cal-
cium, Mangan, Arsen. Man har hvidt og graat Raajern
foruden Overgange mellem disse. Hvidt Raajern er
sølvhvidt og giindsende, indeholder næsten alt Kulstof
chemisk bundet (saa at det danner Kulbrinter ved Raajernets
Opløsning i fortyndede Syrer); det afgiver lettere sit Kulstof
ved Iltning, ruster ikke saa villigt, er haardt og smelter
lettere, men er da tyktflydende. Det bruges til Fremstilling af
Staal og Smedejern. Det meest udprægede hvide Raajern
er Speiljern, som er bladet krystallinsk, haardere end
det almindelige og smelter vanskeligere, men tyndtflydende;
det indeholder meget Mangan (indtil 20 Procent og under-
tiden mere); det benyttes til de bedste Jern- og Staal-
sorter. Graat Raajern er lysegraat indtil sort, inde-
holder meget Kulstof som Graphit (der bliver tilbage ved
Jernets Opløsning i Syre), er ureent (ofte meget Silicium),
blødere, smelter vanskeligere, men tyndtflydende. Det
bruges (efter Omsmeltning eller directe) til Støbning og
til Fabrikation af Jern og Staal efter Bessemers Methode.
— Silicium i større Mængder gjør Raajern haardt og mindre
stærkt, bevirker for stort Tab af Jern (som Slagge) ved Frisk-
ning, men udvikler megen Varme ved sin Forbrænding
(ved Bessemerprocessen); graat Støbejern indeholder meest.
Svovl befordrer Dannelsen af hvidt Raajern og Rød-
skjørhed i deraf fremstillet Smedejern. Phosphor gjør
Raajernet tyndtflydende (brugbart til finere Støbning)
men formindsker Styrken og gjør Smedejernet koldskjørt.
Mangan forhøier Styrken og Smeltepunctet; det befordrer
ved Friskningsprocesserne (som under Udsmeltningen) Fjer-
nelsen af Silicium, Phosphor og Svovl ved at danne Salte
og Svovlmangan. Det optages af Raajernet under Ud-
smeltningen, naar man letter Reductionen ved stærkt basisk
(kalkrigt) Tilslag og høi Varmegrad.