Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

277 I. Raajern. Raajern (Støbejern) indeholder fra 2 til 5,8 Proc. Kulstof foruden Silicium (sjældent over 3 Proc.), Svovl, Phosphor, Mangan, Kobber og Spor af Aluminium, Cal- cium, Mangan, Arsen. Man har hvidt og graat Raajern foruden Overgange mellem disse. Hvidt Raajern er sølvhvidt og giindsende, indeholder næsten alt Kulstof chemisk bundet (saa at det danner Kulbrinter ved Raajernets Opløsning i fortyndede Syrer); det afgiver lettere sit Kulstof ved Iltning, ruster ikke saa villigt, er haardt og smelter lettere, men er da tyktflydende. Det bruges til Fremstilling af Staal og Smedejern. Det meest udprægede hvide Raajern er Speiljern, som er bladet krystallinsk, haardere end det almindelige og smelter vanskeligere, men tyndtflydende; det indeholder meget Mangan (indtil 20 Procent og under- tiden mere); det benyttes til de bedste Jern- og Staal- sorter. Graat Raajern er lysegraat indtil sort, inde- holder meget Kulstof som Graphit (der bliver tilbage ved Jernets Opløsning i Syre), er ureent (ofte meget Silicium), blødere, smelter vanskeligere, men tyndtflydende. Det bruges (efter Omsmeltning eller directe) til Støbning og til Fabrikation af Jern og Staal efter Bessemers Methode. — Silicium i større Mængder gjør Raajern haardt og mindre stærkt, bevirker for stort Tab af Jern (som Slagge) ved Frisk- ning, men udvikler megen Varme ved sin Forbrænding (ved Bessemerprocessen); graat Støbejern indeholder meest. Svovl befordrer Dannelsen af hvidt Raajern og Rød- skjørhed i deraf fremstillet Smedejern. Phosphor gjør Raajernet tyndtflydende (brugbart til finere Støbning) men formindsker Styrken og gjør Smedejernet koldskjørt. Mangan forhøier Styrken og Smeltepunctet; det befordrer ved Friskningsprocesserne (som under Udsmeltningen) Fjer- nelsen af Silicium, Phosphor og Svovl ved at danne Salte og Svovlmangan. Det optages af Raajernet under Ud- smeltningen, naar man letter Reductionen ved stærkt basisk (kalkrigt) Tilslag og høi Varmegrad.