ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
286 roterende Ovne nærme sig mere eller mindre til Formen af liggende Cylindre, der rotere, hvilende paa Frictions- skiver, medens Flammen fra et almindeligt Ildsted eller en Generatorgasflamme slaaer igjennem. — Regenerativgas- ovne benyttes meget ved Puddling, dog helst de Con- structioner (f. Ex. Ponsard’s), der endda tilstede en Be- nyttelse af Spildevarme til Ophedning af en Dampkjedel (ligesom ved de aim. Puddelovne); Smedejernets paafølgende Behandling kræver nemlig megen Maskinkraft. Lupper fra Puddelovne behandles i Almindelighed under Damphammer eller i et Ælteværk (»Luppenquetsche«), glødes i Sveisovne (ofte Regenerativ-Gasovne) og formes til Skinner ved Valsning. Puddelovnen har, sammenlignet med Friskherden, større Productionsevne, medfører mindre Tab af Jern (ved Slagge- dannelse), har et forholdsviis mindre Kulforbrug og kan fyres med Steenkul. En almindelig Puddelovn behandler i 11/4—2 Timer 300—450 Pd. Raajern ved et Jerntab af 6—16 Procent og et Kulforbrug af 80—100 Pd. pr. 100 Pd. raae Skinner; en Friskherd i c. 5 Timer kun 200— 300 Pd. med et Jerntab af 15—25 Procent og et Kul- forbrug af 200—300 Pd. pr. 100 Pd. Skinner. Friskjern betragtes dog som bedre end Puddeljern, blandt andet fordi dette sidste vanskeligere befries for Slagge, hvormed det har været inderligere blandet. Smedejern kan ogsaa tilvirkes efter Bessemer’s Me- thode for Tilvirkning af Staal (S. 287). III. Staal. Staal indeholder 0,65 til 1,8 Procent Kulstof, over- veiende chemisk bundet, og kun 0,03 til 0,20 Proc. frem- mede Stoffer, af hvilke Svovl (over 0,012 Proc.) gjør det rødskjørt, Phosphor (over 0,02) gjør det koldskjørt; Sili- cium gjør Staal haardere men ogsaa skjørere, Manganet tungere smelteligt og lettere sveiseligt. Staalets Haardhed stiger med Kulstofmængden; det kan hamres og valses,