Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
roterende Ovne nærme sig mere eller mindre til Formen
af liggende Cylindre, der rotere, hvilende paa Frictions-
skiver, medens Flammen fra et almindeligt Ildsted eller en
Generatorgasflamme slaaer igjennem. — Regenerativgas-
ovne benyttes meget ved Puddling, dog helst de Con-
structioner (f. Ex. Ponsard’s), der endda tilstede en Be-
nyttelse af Spildevarme til Ophedning af en Dampkjedel
(ligesom ved de aim. Puddelovne); Smedejernets paafølgende
Behandling kræver nemlig megen Maskinkraft.
Lupper fra Puddelovne behandles i Almindelighed
under Damphammer eller i et Ælteværk (»Luppenquetsche«),
glødes i Sveisovne (ofte Regenerativ-Gasovne) og formes
til Skinner ved Valsning.
Puddelovnen har, sammenlignet med Friskherden, større
Productionsevne, medfører mindre Tab af Jern (ved Slagge-
dannelse), har et forholdsviis mindre Kulforbrug og kan
fyres med Steenkul. En almindelig Puddelovn behandler
i 11/4—2 Timer 300—450 Pd. Raajern ved et Jerntab af
6—16 Procent og et Kulforbrug af 80—100 Pd. pr. 100
Pd. raae Skinner; en Friskherd i c. 5 Timer kun 200—
300 Pd. med et Jerntab af 15—25 Procent og et Kul-
forbrug af 200—300 Pd. pr. 100 Pd. Skinner. Friskjern
betragtes dog som bedre end Puddeljern, blandt andet
fordi dette sidste vanskeligere befries for Slagge, hvormed
det har været inderligere blandet.
Smedejern kan ogsaa tilvirkes efter Bessemer’s Me-
thode for Tilvirkning af Staal (S. 287).
III. Staal.
Staal indeholder 0,65 til 1,8 Procent Kulstof, over-
veiende chemisk bundet, og kun 0,03 til 0,20 Proc. frem-
mede Stoffer, af hvilke Svovl (over 0,012 Proc.) gjør det
rødskjørt, Phosphor (over 0,02) gjør det koldskjørt; Sili-
cium gjør Staal haardere men ogsaa skjørere, Manganet
tungere smelteligt og lettere sveiseligt. Staalets Haardhed
stiger med Kulstofmængden; det kan hamres og valses,