ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
296 som Tilslag eller udsmeltes sammen med andet Affald (Flyvestøv, Saigertorne o. desl.) under Tilslag af Kalk; naar den indeholder Tinkorn, vindes disse ved Pokning og Slemning. 2, Raffineringen at det raae Tin skeer ved Saig- ring og undertiden tillige ved »Poling«. Ved Saigring (i Tydskland) lader man det smeltede Tin løbe langsomt ned gjennem et 8 Tommer tykt Lag Gløder, liggende paa en svagt heldende, med Leer overtrukket Støbejernsplade; derved blive de tungtsmeltelige Indblandinger tilbage paa Pladen som halvtstørknede Korn, »Saigertorne«, der over- veiende bestaae af en Legering af Jern og Tin. I Eng- land saigres i Flammeovn, idet en større Mængde (602 Tons) Tin nedsmeltes (i 1 Time) vød lav Varmegrad, hvorefter Tinnet tappes fra Saigertornene ud i en Kjedel; her holdes det smeltet, hvorefter man skrider til Poling, d. e. man rører om med en Stang (»pole«) af frisk Træ, saa at de undvigende Vanddampe fremkalde en livlig Be- vægelse og Berøring med Luften; denne ilter de fremmede Metaller tilligemed noget Tin, og Ilterne samle sig paa Overfladen og stryges af. Tinnet udstøbes i Jernformer til Blokke af indtil 3 Centners Vægt, af hvilke de senere støbte ogsaa ere urenere, da det urenere Tin samler sig nederst i Kjedlen. Tin støbes ogsaa i tynde Stænger; tynde Blade faaes, naar man lader det i en tynd Straale falde paa en glat Kobberplade; Bladene samles til Ruller (Baller). Tin indeholder 0,04—2,60 Proc. fremmede Metaller, sjældent mere (5,4), især Jern, Bly og Kobber; det er i det Hele meget reent, men Tin af Vaskemalme renere end af Bjergmalme. Renest kommer det fra Banca, Malacca og Billiton (0,04 Procent Jern, Bly og Kobber), Productionrn udgjør c. 700000 Centner aarligt. Zink. Malmene ere: 1, Zinkspath (ædel Galmei), ZnCOs, med 52 Proc. Zink; forekommer sammen med isomorphe