Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

i 1 317 Malmene indeholde baade Svovl og Arsen, dannes baade Steen og Speise. Nikkel og Cobalt have nemlig større Affinitet til Svovl og Arsenik end Jernet har, men dette har paa den anden Side større Affinitet til Ilt, især naar Kiselsyre er tilstede; derfor vil Nikkel og Kobalt ved Smeltningen gaae i Forbindelse med Svovl og Arsenik, naar disse ere tilstede, medens Jernet forslagges som Jernforiltesilicat. Dog er Nikkels og Cobalts Affinitet til Svovl mindre end Kobberets, og Kobber er mere tilbøieligt til at danne Steen end til at danne Speise, naar det findes i Malmene. Naar den sidste Steen indeholder meget Kobber og er jernfri, kan den dødristes til en Blanding af Nikkelilte og Kobberilte, som ved Reduction med Kulpulver (i Digler) giver en Legering af Kobber og Nikkel. I Kragerø (Norge) giver saaledes en Steen, sammensat af 60 Dele Ni, 30Cu og 10S, et Product af Indhold 68 Dele Ni, 30Cu og 2 Silicat, der kan benyttes til Fabrikation af Nysølv. Ellers om- dannes Stenen eller Speisen til Nikkelilte (Cobalt- ilte) ad tør eller vaad Vei. a, Ad tør Vei. Tilbageværende Jern, som ikke har kunnet fjernes som Slagge, fordi formege! Nikkel (og Cobalt) vilde tabes ved at gaae over i Slaggen, bortskaffes ved Smeltning med Tungspath og Qvarts i bestemte For- hold, hvorved alt Jern danner Baryt-Jernforilte-Silicat under Udvikling af Svovlsyrling; samtidigt vil Kobber, forsaavidt det er tilstede som Arsenkobber, gaae i Forbin- delse med Svovl. Naar Cobalt er tilstede i ringe Mængde, udtrækkes det ved fornyet Smeltning, men med reent Qvartssand, hvorved dannes Cobaltsilicat; af dette kan Cobaltilte vindes ved Smeltning med kulsuurt Alkali og Natronsalpeter i Overskud og paafølgende Opløsning, hvor- ved Cobaltilte bliver tilbage. Derefter dødristes Stenen eller Speisen, idet Arsenet opsamles som Arsensyrling (i Gifttaarne eller lange Canaler) og Svovl brændes til Svovl- syrling. Det sidste Spor af Arsen fjernes vanskeligt, da hi-