Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

319 at decomponere den med Saltsyre og af Opløsningen fælde først Jerntveilte og Leerjord, derefter Nikkelforiltehydrat; heraf kan Nikkel vindes paa sædvanlig Maade (Christofle). Der bruges ogsaa en blandet Methode, idet Malmene ved Vaskning med Vand og Extrahering med Saltsyre befries for Jerntveilte; derefter foretages reducerende Smeltning med Kul, Soda og Kalk i Digler eller Schaktovne (Chri- stofle). Nikkelets vigtigste Indblandinger ere Arsen, Svovl, Kobber og Cobalt. Over 0,1 Proc. Arsen eller Svovl gjor det skjørt og uvalseligt; Kobber giver guullig Farve, Cobalt gjør det hvidere; men 6 Procent Cobalt gjør Nikkelet skjørt. Af Garnieriten faaes Nikkel med c. 98 Proc. Nikkel, frit for Svovl og Arsen, men indeholdende Silicium, Kulstof og Mangan og tildeels Jern og Kobber. Nikkel anvendes til Fornikkeling, Plettering og til Legeringer (Nysølv og en Møntlegering, bestaaende af i/4 Ni, 3/4 Cuh Pr odu etionen af Nikkel er meget vexlende; den kan anslaaes til hen ved 6000 Centner, hvoraf Scandinavien leverer 80 Procent. Cobalt. Malmene ere Speiscobalt, CoAs2, og Glandscobalt, CoAs2,CoS2. De bleve tidligere næsten udelukkende op- arbeidede til Smalte og Cobaltfarver; nu tilvirkes ogsaa metallisk Cobalt i det Store. Smalte er Kali-Cobaltilte-Glas med 2—7 Procent CoO. Malmen ristes deelviis og Productet (Zaffer) smeltes med Qvarts og Potaske. Under Ristningen bortgaaer noget Arsen som Arsensyrling (opsamles), men bliver saa meget tilbage, at tilstedeværende Nikkel og Kobber danne Speise, saa at disse Metaller forhindres i at optages af Glasset og farve det. Potaske benyttes, fordi den giver en renere Farve end Soda. Smeltningen foregaaer i Digler i en Glasovn, men Diglerne have forneden en