Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

33 af Kulbrinte, Vand og Kulsyre bliver en Masse tilbage, der indeholder mere Kulstof og mindre Ilt, medens Brint- mængden er omtrent eens. Med den fremskridende Fortørv- ning tabes efterhaanden den oprindelige Structur, og til- sidst kan der danne sig en amorpb Masse, der er fuld- stændigt opløselig i Alkalier. Tørven er overveiende dannet af Mosarter alene eller i Forening med Kjær- og Vand- planter. Moserne inddeles (ifølge Steenstrup) i Skovmoser, Kjærmoser og Lyng- eller Hoimoser. Skovmoserne ere dannede i kjedel- eller trugformede Fordybninger af ringe Udstrækning, men ofte stor Dybde. Hovedmassen be- staaer af Tørvemos (Sphagnum), med underordnede Lag af Kildemos (Hypnum) og af Affald af de Træer (især Fyrre- træer), som have voxet ved Mosen, og hvis Stammer tillige findes i Mosen. Tørvemassen er bruun. Paa Bunden findes et Lag amorph (feed) Torv af leeragtigt Udseende og stort Askeindhold. Moserne ere altsaa ueensartede i deres Sammensætning. Talrige Skovmoser findes i det nordlige Sjælland. Kj ærmoserne træffes langs Kjær, Søer og Aaer, som de ofte udfylde heelt, og de have en stor Udstræk- ning. Hovedmassen er dannet af Kjær- og Vandplanter, medens Mosarter udfylde Mellemrummene mellem disse, men ikke danne Lag. Træer danne en underordnet Be- standdeel. Tørvemassen er mere amorph, eensartet (mindre svampet), vægtfyldig, af sort Farve og som oftest mere askerig. Ofte faaer den et hvidt Overtræk (af Gibs) ved Tørringen, brænder med Svovl lugt og giver rødlig Aske (Jern). Holmegaard Mose ved Næstved og Aamosen i Holbæk Amt ere Kjærmoser. Lyng- eller Høimo'serne (ogsaa kaldede Sorte- moser, Hængesæksmoser, Gynger, Sphagnummoser) ere dannede næsten udelukkende af Tørvemos (Sphagnum) i deres hele Dybde. Førend Mosedannelsen har naaet Bassinets Bund, kaldes de Gynger; efterat Bassinet 5