Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

40 Vandet; den tilbageblivende Tørvemasse gjennemskjæres derpaa til Tørv, som lufttørres. Denne Methode er be- regnet paa meget ureen Tørvemasse, som dog netop kræver en mere oekonomisk Behandling og som endda ikke befries for finere Sand. Methoden bruges derfor kun lidt. Mart ør v er Torv, comprimeret og samtidigt af- vandet ved Tryk af overliggende Sandmasser (Skagen og Raabjerg Sogne i Vendsyssel, Tidsvilde i Sjælland). Ved den mechaniske Behandling, som Tørven under- gaaer ved de omtalte Methoder, kan Tørvens Vandmængde, Tæthed og Haardhed forandres, og den kan blive mere eensartet; men selve Tørvemassen bliver væsenligt ufor- andret, og da Tørv er et mindre værdifuldt Brændsel, maae kostbare Behandlingsmaader derfor fraraades. Vandmængden udgjør i friske luftørrede Tørv 30 —40 Procent, efter 1 Aars Opbevaring under Tag c. 20 Proc., i Tørv efter Exter’s og Gwynne’s Methode 10—16 Procent. Det er upractisk ved kunstig Tørring at reducere Vandmængden til under 15 Proc., medmindre Tørven bruges strax, fordi Tørven er hygroskopisk. Askemængden er i Skovmosetørv 1—3 Proc., i Kjærmosetørv 10—40 Proc. I en Lyngmose tiltog Aske- mængden med Dybden (indtil 9 Fods Dybde) fra 0,6 til 3,6 Proc. Askens Hovedbestanddele ere Svovlsyre, Kalk og Jerntveilte; de mere opløselige Stoffer findes kun i ringe Mængde. Vægtfylden er for Skjæretørv fra 0,13 til 0,40, for maskinæltet Tørv c. 0,8, Exter’s 1 —1,5, Challetons 1,2, Martørv 1,1—-1,25. En Tønde (Steenkulstønde) Skov- mose-Æltetørv veier 60—110 Pd., Holmegaards west- phalske Tørv 85 Pd., do. Skjæretørv 48 Pd. Sammensætningen af den organiske Bestanddeel i Torven varierer med Tørvemosens Alder, idet Mængden af Kulstof kan være 53—63, af Ilt 39—28 Proc. Qvæl- stofmængden er større end i Træet. Til en Middelsammen- sætning af