Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

60 af et Stempel eller en Pompe presses Vandet hurtigt op gjennem Siebundens Aabninger, saa at Kullene løftes et Øieblik, hvorefter de, medens man lader Vandet synke langsomt, ved Bundfældning ordne sig efter deres Vægt- fylde; de renere Kul lægge sig altsaa øverst, medens Smuld rives med af det synkende Vand. Efter en hyppig Gjen- tagelse af denne Behandling fjerner man det øverste Lag rene Kul. — Efter en anden Fremgangsmaade overskylles Kullene med en Vandstrøm i en skraatliggende Rende, hvori der er anbragt flere lave Tverskillerum; Kullene skylles derved lettere bort end Indblandingerne. En Ar- beider skraber jevnligt Massen tilbage opad Skraarenden, for at den kan blive behandlet atter og atter; Indblan- dingerne samle sig da tilsidst foroven, Kul forneden, medens Smuld bortføres af Vandstrømmen. — Naar man ønsker eens tætte Cinders, maler man Kullene hint. Sammensætningen af tørre Cinders kan gjennemsnit- ligt sættes til: Kulstof Brint Ilt-f-Svovl Aske Vandfri 90,7 0,8 3,5 5,0 Vandmængden er P/2—5 Procent. Brændværdien for de vandfrie Cinders af ovenanførte Sammensætning kan antages at være 7800. Cinders benyttes meest til Udsmeltning af Jern og skulle da være noget porøse, men dog temmelig faste, fremdeles til Omsmeltning af Jern (i Cupolovne) og til Locomotivfyring, til hvilke Anvendelser kræves stor Haardhed og Tæthed. Da smaat Brændsel og i endnu høiere Grad Smuld vanskeligt anvendes med Fordeel, former man det til større Stykker ved at blande det med et Bindemiddel og presse den plastiske Masse i Former til Briquet ter. Ved nogle Kulminer bruges som Bindemiddel Leer, og Briquet- terne kræve da kun en Tørring, men kunne saaledes til- beredte ikke taale Regn; ved andre benyttes smeltet