Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Kj eder i st en er en Rist uden Ende, dannet afvandrette,
parallele Jernstænger, hvis Længde svarer til Ildstedets
Bredde, befæstede til to Kjæder uden Ende, der ere
spændte hver om to Valser med vandrette Axer; det hele
Apparat kan rulles ind paa sin Plads i Iltstedet og Rist-
fladen vil altsaa, naar Valserne dreies rundt (ved Maskinkraft),
vandre ind i Ildstedet foroven og vende tilbage forneden.
Ved en udvendig, forneden aaben Fyldetragt bedækkes
den Deel af Risten, som netop træder ind i Ildstedet, med
Brændsel i en saadan Høide, at det kan være bortbrændt
i den Tid, som Opholdet i Ildstedet varer. Ved Hender-
son’s »mechaniske Fyreapparat« slynges Brændslet
(smaa Kul) continuerligt ind paa Risten, hvor det spredes
i et jevnt Lag; Kullene falde nemlig fra en større For-
syningstragt ned i et Knuse- og Reguleringsapparat og
derfra ned paa et Par vandrette roterende Kasteskiver med
fremstaaende Ribber; idet disseSkiver, som næsten berøre
hinanden med deres Omkreds, dreies hurtigt rundt, slynges
Kullene ind paa Risten; Riststængerne ere tillige bevæge-
lige, idet den ene Halvdel (hveranden) løftes op ved
den ene Ende, medens den anden Halvdeel forskydes efter
Længden, saa at Slagger og Aske falde igjennem. —
Egenlig Røgfortæring søger man at opnaae ved bedre at
blande Flammens brændbare Bestanddele med Overskudet
af Luft i samme og ved at tillede mere Luft, naar dette er
ønskeligt; i dette Øjemed tilledes bagved Risten en Luft-
strøm, som danner en Vinkel med Flammens Retning, og
som kan reguleres ved Hjælp af en bevægelig Klap for
den tilsvarende Aabning. Naar man blot tilsigter en
Blanding, kan en Dampstrøm gjore samme Nytte.
Ved Pultfyr er Trækket nedadgaaende, saa at Luften
først træffer det friske Brændsel; dette opvarmes saaledes
ikke af opstigende hed Luft, men kun ved Straalevarme,
hvorfor Gasudviklingen er mere jevn; tillige faae Luft og Gas
Tid til at blande sig med hinanden, ligesom de begge paa
deres Vei gjennem Brændslet opvarmes bestandigt stærkere,