Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

78 canalen, gaaer frem under Kjedlen og derefter tilbage samtidigt gjennem to Canaler langs Kjedlens Sider til Skorstenen. Ildpaavirkningsfladen gjøres (uden Anvendelse af Forvarmere) 30—40 Gange saa stor som Ristarealet. Nyttevirkningen af Brændslet under Dampkjedler er bestemt af Kestner og Meunier ved en Række af For- søg, foretagne med Steenkul, hvis Brændværdi var bleven bestemt exact ad calorimetrisk Vei. Resultaterne, der findes opførte i Tabellen S. 46, vise, at Nyttevirkningen voxer med Brændværdien, nemlig (for de fire første Grupper af Steenkul) fra 55—65 Procent. Nyttevirkningen er alt- saa c. 60 Procent; Tabet, 40 Procent af hele Varme- udviklingen, skyldes 1) den i Røgen indeholdte frie Varme, 2) brændbare Luftarter og 3) uforbrændte Kulpartikler i Røgen, 4) den frie og bundne Varme, som Vanddampene i Røgen indeholde og 5) uforbrændte Kuldele i Asken. Hvad der ikke kunde henføres til disse Aarsager, be- tragtedes som 6) Tab ved Udstraaling og Ledning gjennem Muurværket. Procentviis fordeelte den theoretiske Varme- mængde sig. som Gjennemsnit af samtlige Forsøg, be- regnede for de raae Kul, saaledes: Fordampet Vand 60,5 Luftformige Forbrændings- producters Varme 5,5 Uforbrændte Luftarter i Røgen 5,0 Uforbrændte Kuldele i Røgen 0,5 Vanddamp i Røgen 2,5 Kul i Asken 1,5 Muurværket 24,5 100,0 Forsøgene bleve foretagne med en Kjedel med tre Kogerør, udvendigt Ildsted og Forvarmer. Kjedlens Varme- fiade var 22 Gange og Forvarmerens Varmeflade 40 Gange saa stor som Ristfladen. Dampens Temperatur var c. 150° og Røgens gjennemsnitligt 153° (varierede fra 121° til 192°). Luftforbruget blev holdt c. Vs større end det