Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

oo en lav lodret Muur, Broen, og Flammen slaaer over denne (gjennem Flammehullet), og bevæger sig vandret mellem Hvælving og Herd, for saa gjennem en Trækcanal, modsat Flammehullet, at søge ud i Skorstenen. Opvarm- ninven foregaaer her uden Berøring med selve Brændslet, alene ved Flammen og ved Udstraaling fra Hvælvingen; undertiden opvarmes tillige Herden paa Undersiden ved et særskilt Ildsted. Ovnen er paa Siderne forsynet med een eller tiere Arbeidsaabninger til Iagttagelse, Omrøring, Fyldning og Tømning. Undertiden haves Fyldeaab- ninger i Hvælvingen og Afløbsaabninger for flydende Masser. Naar der ønskes en reducerende Flamme, gjøres Flammehullet lille, idet Flammens Blanding med dens Overskud af Luft da,foregaaer bedre; man anbringer ogsaa om muligt færre Aabninger ind til Herden, ligesom Træk- canalen til Skorstenen gjøres snever, hvorved opnaaes et Overtryk i Ovnen, som er en Hindring for Indsugning af atmosphærisk Luft. Naar der samtidigt skal anvendes høi Temperatur (Smelteovne), gjøres Ildstedet forholds- viis stort eller omvendt Herdrummet mindre. Det Om- vendte er Tilfældet, naar man ønsker en iltende Flamme (Risteovne) og blot en lavere Temperatur; da tilleder man undertiden Luft, som er blevet opvarmet ved at circulere i Canaler i Broen eller Ovnens øvrige Dele, eller man blæser Luft ind paa Herden. — Flammeovne egne sig bedst til Iltning og til Behandling af mere pulverformigt Materiale; Schaktovne til Reduction og til Behandling af Materiale i større Stykker. — Flammeovne benyttes ogsaa til Afdamdning af Vædsker, idet disse anbringes paa Herden ligesom ellers de faste Legemer; paa denne Maade concentreres Svovlsyre, raa Soda- og Alunlud. — Regule- ringen af Trækket i Flammeovnen foregaaer hyppigst ved en Plade over Skorsteensmundingen, da et Jernspjæld for- neden i Skorstenen vilde angribes formeget af den stærke Varme. Trækket kan være naturligt, eller der kan an- vendes Blæseluft.