ForsideBøgerBeretning om en af Afdeli…agen Reise Til Tydskland

Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb med Stipendium af Bykassen i 1881 foretagen Reise Til Tydskland

Forfatter: A. Brodtkorb

År: 1882

Sted: Kristiania

Sider: 44

UDK: 628

Dokument No. 12.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
ir < 8 Dokument Jtë 12. (1882). Beretning om en af Afdelingschef Brodtkorb foretagen Reise til Tydskland. Rørene er ikke bleven overdragne med nogen Solution eller Fernis, men nedlagt som de kom ud af Støbeformerne, et Forhold, som jeg ikke noget andetsteds iagttog. Stopventilerne var forsaavidt forskjellig fra de her almindelig benyt- tede, som Ventilskiven var delt i tvende om et Charnier bevægelige Dele, istedetfor at være hel. Forövrigt var Skiven og Ventilhuset klædt med Metalringe og Skruen af Metal som sædvanligt. Endvidere var de större Stopventiler fra 0.525 m. og opover anbragt horizontale for at undgaa at lægge Rørene i større Dybde end almin- delig, thi i modsat Fald vilde Ventilhuset være kommen for høit af Hensyn til Frosten. Som Sikkerhedsventiler for at hindre større Oversvømmelser i Til- fælde af Brud paa de to Vandledninger fra Reservoiret paa Rosenhügel var paa enhver af disse Ledninger anbragt en Armstrongs selvlukkende Ventil, hvilke Ventiler hidtil kun vides anvendt i Liverpool, Glasgow og Man- chester. Vandledningens Afstængning sker ved en i Ventilens Midte anbragt Klap, der ved en egen Indretning stænges, naar Vandets Hastighed i Rørene bliver større end almindelig, hvilket altsaa vil indtræffe ved mere betydelige Lækager. For at passe disse Ventiler er ansat en Opsynsmand, der allarmeres ved et elektrisk Signal, saasnart Ventilerne sætter sig i Bevægelse. Omkostningerne ved Anlægget af Reservoirerne og samtlige Rørledninger har fortiden Grunderstatninger og Administration andraget til 8,474,545 Gylden = 13,305,000 Kroner, og føies hertil hvad Kanalerne m. v. har kostet, fremkommer den betydelige Sum af 1 9,0 92,429 Gylden = 29,975,000 Kroner, som Wiens nye Vandledning har kostet. I Forbindelse hermed skal ogsaa anføres, at der i 1878 ved Potschach er bleven anlagt et Pumpeværk, som kan levere ca. 34,000 Kubikmeter Vand daglig op i Kanalen. Det indtraf nemlig i Slutningen af 1877 og i Begyn- delsen af 1878 en følelig Vandmangel, idet Kildernes Vandføring var betydelig mindre end fornødent, og for at slippe at tage sin Tilflugt til den ældre Kaiser Ferdinands Ledning, hvis Vand tages fra Donau, og for de dermed forbundne mange Ulemper, besluttede man sig til at anlægge omhandlede Pumpeværk i Potschach, beliggende i Nærheden af Stixensteinkilden, hvor Vand af samme Be- skaffenhed som fra Kilderne kunde erholdes. Dette Anlæg, hvis Kostende ikke er mig bekjendt, har, siden det blev færdig, ikke været benyttet. Kildernes Vandføring er forøvrigt særdeles variabel, og har varieret fra 25,465 Kubikmeter pr. Dag ti] 169,767 Kubikmeter pr. Dag. Ofte kan Vandføringen i Løbet ef 24 Timer fordoble sig, nemlig naar Tøveir eller stærke Regnskyl indtræffer. Vandforbruget i Wien har i Sommermaanederne i Gjennemsnit,udgjort 62,500 Kubikmeter pr. Dag eller ca. 7 0 Liter pr. Individ og om Vinteren 45,454 Kubikmeter pr. Dag eller ca. 50 Liter pr. Individ, altsaa et forholdsvis lidet Forbrug, idet dette flere Steder gaar op til 200 à 250 Liter daglig pr. Indi- vid, men Aarsagen hertil kan alene søges i den Omstændighed, at intet Vand af- gives uden efter Vandmaaler, undtagen hvad der afgives til Fontæner og Vandposter, hvoraf findes resp. 20 og 224 foruden 137 Stk. offentlige Vandposter i Wiens Forstæder. Af Wiens ca. 1 2,200 Huse er fortiden ca. 9000 forsynede med Spisningsrør fra den nye Vandledning, og lidt efter lidt vil vistnok omtrent samtlige Huse følge efter, da denne Lednings udmærkede Vand lovprises af Alle. Det skal ogsaa indrømmes, at Vandet er udmærket, thi foruden at være særdeles rent, har det ogsaa en sjelden frisk Smag, som kun Kildevand kan have, og har en Temperatur, som gennemsnitlig selv om Sommeren ikke overstiger 8 ° R. Disse Vandets udmærkede Egenskaber har ogsaa øvet en saa betydelig velgjø- rende Indflydelse paa Befolkningen, at Resultaterne ikke alene staa klart for Sani-