ForsideBøgerDen Norske Salpeterindust…Elektrochemiske Methode

Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

Forfatter: S. Eyde

År: 1906

Serie: Særtryk Af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 29. Aargang, 12. Hæfte

Forlag: Vilhelm Priors Hofboghandel

Sted: København

Sider: 29

UDK: 661.2

Foredrag Holdt Paa Den Polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn

Med Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 46 Forrige Næste
10 Man ser her, til hvilken uhyre masse ting sal- peteren kan benyttes. Hvis man nu havde rigelig tilgang af denne salpeter, vilde det være et rent regnestykke, hvor meget der aarlig maatte udvindes for at tilfredsstille behovet. Forholdet er imidlertid lidt anderledes. For det første er salpeterlagene i Chili ikke ubegrænsede; man skal nogenlunde nøie kunne konstatere, hvorlænge de vil holde ud, hvis de alene skal dække alt behov, de vil da allerede være udtømt senest 1940. For det andet tiltager for- bruget ganske enormt; der benyttes for tiden i.500.000 tons aarlig; det er den udførsel, Chili for øieblikket har af dette produkt. Det er derfor let forklarligt, at man i mange aar har søgt andre udveie til at skaffe sig bundet kvæl- stof. Man fremstiller saaledes store mængder am- moniak ved destillation af stenkul. En methode var engang sterkt oppe,. nemlig den at lade saakaldte kvælstof bakterier skaffe jorden det nødvendige kvælstof. Denne nitrifikation er en fermentativ oxydation, som altid foregaar i porøs jord eller vand, hvori der findes ,,nitrogene“ dyre- eller planteorganismer overladt til sig selv i nær- vær© af luft og af basiske substanser. Under gun- stige omstændigheder kan denne proces gaa for sig i stor skala. I tidligere dage var processen benyttet i industrielle øiemed for at producere salpeter, men den er nu forladt som saadan. I de senere aar har imidlertid muligheden af en fysikalsk-kemisk løsning af kvælstofproblemet stillet sig i forgrunden. Videnskabens interesse for spørgsmaalet har Sir William Crookes fremkommet med i sin adresse ved