Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode
Forfatter: S. Eyde
År: 1906
Serie: Særtryk Af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 29. Aargang, 12. Hæfte
Forlag: Vilhelm Priors Hofboghandel
Sted: København
Sider: 29
UDK: 661.2
Foredrag Holdt Paa Den Polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn
Med Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Man ser her, til hvilken uhyre masse ting sal-
peteren kan benyttes. Hvis man nu havde rigelig
tilgang af denne salpeter, vilde det være et rent
regnestykke, hvor meget der aarlig maatte udvindes
for at tilfredsstille behovet. Forholdet er imidlertid
lidt anderledes. For det første er salpeterlagene i
Chili ikke ubegrænsede; man skal nogenlunde nøie
kunne konstatere, hvorlænge de vil holde ud, hvis
de alene skal dække alt behov, de vil da allerede
være udtømt senest 1940. For det andet tiltager for-
bruget ganske enormt; der benyttes for tiden
i.500.000 tons aarlig; det er den udførsel, Chili for
øieblikket har af dette produkt.
Det er derfor let forklarligt, at man i mange aar
har søgt andre udveie til at skaffe sig bundet kvæl-
stof. Man fremstiller saaledes store mængder am-
moniak ved destillation af stenkul.
En methode var engang sterkt oppe,. nemlig den
at lade saakaldte kvælstof bakterier skaffe jorden det
nødvendige kvælstof. Denne nitrifikation er
en fermentativ oxydation, som altid foregaar i porøs
jord eller vand, hvori der findes ,,nitrogene“ dyre-
eller planteorganismer overladt til sig selv i nær-
vær© af luft og af basiske substanser. Under gun-
stige omstændigheder kan denne proces gaa for sig
i stor skala. I tidligere dage var processen benyttet
i industrielle øiemed for at producere salpeter, men
den er nu forladt som saadan.
I de senere aar har imidlertid muligheden af en
fysikalsk-kemisk løsning af kvælstofproblemet stillet
sig i forgrunden.
Videnskabens interesse for spørgsmaalet har Sir
William Crookes fremkommet med i sin adresse ved