Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

11 aabningen af British Associations møde i 1898. Han fremhævede, at det vil være umuligt i længden at skaffe jordens tiltagende befolkning brød, hvis man ikke snart ad kunstig vei formaar at give jorden den nødvendige kvælstofgjødning. Han betegner kvæl- stofspørgsmaalet som et livs og døds spørgsmaal for de kommende generationer, idet han udregner, at det f. eks. ikke længere end til 1931 vil være muligt at skaffe den mængde hvede pr. individ, som ansees nødvendig. Til slutning i sit foredrag peger Crookes mod den vei, hvor løsningen kan findes; han mener, at for at skaffe bundet kvælstof, maa elektrokemien tage i brug de enorme kræfter, som findes i jordens vand- fald, og som endnu kun forholdsvis lidet har fundet anvendelse i menneskets tjeneste. „At binde luftens kvælstof er derfor en af de store opdagelser, som ventes paaat fuldbyrdes gjennem kemikernes skarpsindighe d.“ Nu har det allerede i mange aar været kjendt, at enhver elektrisk udladning i luft og sandsynligvis ogsaa enhver almindelig forbrænding foraarsager dannelsen af nogen salpetersyre i smaa mængder. Saadanne processer foregaar i atmosfæren, hvor den dannede salpetersyre forbinder sig med atmosfærisk ammoniak, og selv om kvantiteterne af dannet nitrat pr. kubikmeter i døgnet er saa at sige uendelig smaa, saa vil sikkert, paa grund af atmosfærens udstræk- ning, de dannede mængder i tidens løb spille en stor rolle i naturens husholdning. Den første, som synes at have bundet luftens kvælstof ved elektriske gnister, er Priestley omkring