Den Norske Salpeterindustri
Paa Grundlag Af Birkeland-Eydes Elektrochemiske Methode

12 1770. Den første, som sikkert og maalbevidst har gjort det, er den store engelske fysiker Cavendish. der offentliggjorde røsultatst i sin afhandling „Ex periments in air“ aar 1785. I 1804 holdt Davy i Royal Institution foredrag ogsaa over dette emne, og for ca. 14 dage siden med- delte professor Sylvius Thompson i samme sel- skab og i samme sal, at nu var disse 100 aars bestræbelser lykkedes. Det gjaldt imidlertid ved disse forsøg kun et rent minimalt udbytte af salpeter. Den første, som har vist, at man ved behandling af surstofberiget luft med elektriske lysbuer kunde komme henimod et økonomisk udbytte af salpeter i forhold til den anvendte elektriske energi, var Lord Rayleigh i 1897, den samme, som for 2 aar siden fik Nobelprisen for fysik. Hans apparater var imidlertid ikk© anvendbare til teknisk bi ug, men baade Rayleigh og Crookes har rettet sine bestræbel- ser mod at finde den hensigtsmæssigste lysbueform for kvælstof reaktionen. Efter Rayleighs forsøg kan man sige, at problemet at fremstille assi- milerbart kvælstof som f. eks. sal- peter af luft kom paa dagsordenen. Den atmosfæriske luft indeholder jo uudtømmelige mængder kvælstof; man kan let beregne, at der over hver kvadratkilometer af jorden hviler nok kvæl- stof til salpeter for mindst 25 aars verdensbehov. I fri tilstand er dette kvælstof intet værd, i bunden form som salpeter har det et værd af mindst 9 milliarder kroner.