Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Checks. 145 Chica. kaldes Cliay. Den anvendes i Ostindien til at farve Nankin og Calico gult eller rødt, da det deri indeholdte Farvestof afgiver en ægte og meget holdbar Farve, hvorfor den ogsaa der dyrkes i Haver. Den kom tidligere til Europa, men benyttes nu ikke mere, daKrap og andre Farvestoffer kunne haves billigere og gjøre samme Nytte. Checks kaldes i England og Nordame- rika en Sort blaat og hvidttærnet Matros- lærred; man skjolner imellem 3 Sorter: Linned ch. af Hørgarn alene, Cotton ch. af Bomuldsgarn, og Mixed ch. af Linned og Bomuld. I England bruges Benævnelsen Checks stundom som et Fællesnavn for smaa- mønstrede Bomuldstøier. Chedder Ost s. Ost. Chelas, Chelles eller Chelos ere nogle brogettærnede Bomuldstøier, som først til- virkedes i Ostindien, men nu ogsaa væves i Frankrig og Tyskland og mest forsendes til Afrika, hvor de benyttes af Negerbefolk- ningen. Chelerythrin, Chelidonin, Chelido- nium majus etc, s. Svaleurt. Cliemiskhriint kaldes en brun Farve, som fremstilles ved at fælde en Opløsning af Kobbervitriol og Bittersalt med Ætskalilud og en Calcinering af Bundfaldet. Se ogsaa Bister. Chenay er en rød Burgundervin af 3die Klasse. Cheniller kaldes en Slags runde, fiøiels- agtige Snore, som næsten ligne Kaalorme, og som bruges til Fremstilling af kunstige Blomster, til alle Slags Pyntbesætninger paa Dameklæder og Hovedbedækninger, til Ind- vævning i Silkctøier og Fløiler, til Qvaster etc. De forfærdiges dels i egne Fabriker og dels af Possementmagere og væves først som et bredt Baand med to Skafter, hvori Kjede- traadene, som dels ere af Hør og dels af Silke, ligge 2 og 2 sammen i bestemte Mellemrum fra hverandre; Islætten bestaar af blød og løst snoet Silke. Efter Vævnin- gen skæres Baandet i Strimler midt i Kjede- traadenes Mellemrum; Hørtraadene trækkes ud, og hver Strimmel snoes da rundt om sig selv, hvorved den runde Form fremkommer. Undertiden bibeholdes Hørtraadene, ligesom man ogsaa har C. med fine Metaltraade i Kjeden, saa at de let kunne dannes til be- stemte til Damepynt tjenlige Figurer. Man væver ogsaa Tørklæder eller Tøier saavel af Silke- som af Bomuldscheniller ved at ind- slaa disse som Islæt i et aabent Bomulds- eller Linnedstof; disse Tøier ere laadne paa begge Sider og meget bløde og varme. C li oho podium allumi s. Gaasefod. — Ch. ambrosioides s. Drueurt mexicansk. Chercolee eller Cherconne kaldes nogle stribede ostindiske Halvsilketøier. Cheroots er det engelske Navn paa en Slags ostindiske Cigarer, hvori der findes Kommenkorn. Cher(|iieinolles s. Bast. Cherry Cordial er Navnet paa en særegen Slags Kirsebærlikør, som hovedsage- lig bestaar af fransk Druebrændevin, Sukker ! J- Hjorth: Varelexikon. og frisk afplukkede Kirsebær. Den tilberedtes først for ca. 60 Aar siden af Firmaet Peter F. Heering i Kjøbenhavn, og skjøndt der siden den Tid af Andre er gjort mange For- søg paa at eftergjøre den, saavel her i Lan- det som i Udlandet, har det nævnte Firma, som holder sin Fabrikationsmaade hemmelig, dog stedse hævdet sin Overlegenhed med Hensyn til denne Artikel og er oftere blevet prisbelønnet for sit Fabrikat ved de større Industriudstillinger; det erholdt saaledes Guld- medaillen for samme ved Pariserudstillingen i 1878. Firmaet udfører betydelige Qvanti- teter deraf under Navn af Kirsebær-Likør, Cherry-Brandy eller Cherry-Cordial, hvilke Benævnelser rette sig efter de forskjellige Bestemmelsessteder. Likøren forsendes kun aftappet og pakket i Kasser paa 12h eller 24/2 Flasker; navnlig udføres der meget til Eng- land, ligesom ogsaa til Nord- og Sydamerika, Afrika, China, Japan, Australien etc. Cherryclerries kaldes nogle ordinaire Tøier af Bomuld og Lærred; de forfærdiges i England og forsendes mest til Afrika. C liesterost s. Ost. Chevrettes «le Rivière kaldes i Frankrig de under Camarones omtalte tørrede Dyrehuder. Chevron er en Art levantisk Gedeuld, som er simplere end Ulden af Kamelgeden og Angorageden. Den er enten sort, som er den bedste Slags og kommer fra Smyrna, rødbrun eller graa. I Frankrig væves Tøier under Navn af Ch. noir dels af den sorte Uld og dels af de andre Sorter, som farves. Che vr© tin s kaldes i Frankrig garvede Skind af unge Geder; de forarbeides i Rege- len til Handsker. Chiaddivin er en fin gul Muskateller fra Omegnen af Radda i Toscana. Chiarello er en fin, blegrød, let og sød Yin fra Omegnen af Pausilippo i Neapel. Chiastolith eller Hulspath er et hvid- ligt, graat, guligt eller grønligt Mineral, som forekommer i Lerskifer og krystalliserer i lige rhombiske Prismer. Det udmærker sig navnlig ved at der altid er sannnenvoxet 4 Krystaller med parallel Hovedaxe, saaledes, at der imellem dem bliver et hult Rum, som dog hyppig er fyldt med sort Lerskifer- masse. Det findes i Spanien, Bretagne, paa Simplon, i Departementet Garonne, paa Harzen o. s. v. og bestaar af Kali, Magnesia, Ler- jord, Jern og Kulsyre. Chibouharpix eller Chibougummi, ogsaa kaldet hvid Gummi, Gomartgummi, (Resina Chibou, Cachibou) er Gummihar- pixon af et i Vestindien voxende Træ, (Bur- ser a gummifera). I frisk Tilstand ligner den Terpentin, men stivner i Luften og er da rødlig, seig, har et glasagtigt Brud, en Lugt som ligner Mekkabalsam og Elemi og en skarp bitteragtig Smag. Ved Destillation med Vand udvindes deraf en farveløs Olie, Gomartolie, som i Amerika anvendes i Me- dicinen. — Angaaende Harpixen af et lig- nende Træ (Bursera balsamifera) s. Sukker- træharpix. Chica kaldes i Peru, Chili og flere af 10