Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

51 Luftens Temperatur, Tryk og Fugtighedstilstand liar navnligt Indflydelse paa Forbrændingen paa Ildstedet og derigjennem indirecte paa Trækket; thi en mindre vægt- fyldig eller mere fugtig Luft er mere iltfattig, hvorfor Temperaturen paa Ildstedet og derfor ogsaa i Skorstenen daler. Trækket er derfor bedst om Vinteren og naar Luften er ter. Ved 3li Atmosphæres Tryk (paa Montblanc) maa Ilden vedligeholdes ved Puster. — Træffes Skorstenen di- recte af Solstraaler, svækkes Trækket, især naar Skor- steensluften har en lav Varmegrad. I den bortgaaende Skorsteensluft lides et Varmetab, desto større, jo høiere dens Varmegrad er. Antager man, at 1 Pund Steenkul under en Dampkjedel i Praxis for- bruger 21 Pund Luft (næsten det Dobbelte af den theore- tisk nødvendige Mængde, 11 Pund), vil der dannes 22 Pund Forbrændingsproducter. Gaae disse bort med 150°, 150 2^ og antages deres Varmefylde lig l/i, bortføre de ——----— 4 825 Varmeeenheder eller c. 10 Procent af hele den Varme- mængde (8200), som SteenkuHene kunne udvikle. Ved Gløde- og Smelteovne kan Tabet beløbe sig til 80 å 90 Procent. Det kan derfor være praktisk at benytte For- brændingsproducter n es Varme og, forsaavidt de ere bievne meget stærkt afkjølede, derpaa bortsuge dem ved en Ven- tilator. Ved Ildsteder, hvor enten Skorstenen ikke kan an- vendes (Smede- og Friskesser) eller Ovne, hvor Modstanden mod Luftens Bevægelse er for stor (Jernhøiovne, Cupol- ovne) benyttes Blæseapparater til Brændslets Forsy- ning med Luft. Saaledes haves Bælge, Vandfalds-, Kasse- og Tøndeblæseapparater, dobbeltvirkende Luftpomper (Cy- linderblæseapparater), og de roterende Ventilatorer (Vinge- og Skrueventilatorer). Af disse give kun Vandfaldsblæse- apparatet og Ventilatorerne en jevn Luftstrøm, de andre maae forsynes med Regulatorer; en saadan kan (t. Ex. ved Cylinderbiæseapparater) bestaae af et i Luftledningen 4*