Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

56 nedad, passeres de to andre nedenfra opad, den ene af Gassen, den anden af den atmosphæriske Luft paa deres Vei til selve Ovnrummet, idet de først blandes umiddel- bart for eller samtidigt med deres Indtrædelse i Ovnen. Naar efter V2—1 Times Forløb disse to Regeneratorer ere afkjølede, skiftes der, idet Forbrændingsproducterne sendes ned gjennem disse og videre til Skorstenen, medens Gas og Luft nu ledes op gjennem de to andre til Ovnen. Gas- ledningen forgrener sig i dette Øiemed hen til to modsatte Regeneratorer, Luftledningen til de to andre; paa hvert Forgreningspunct er anbragt et Spjæld, en »Vexelklap«, og fra disse to Puncter udgaaer ligeledes Ledninger til den fælles Skorsteenskanal. Tilstrømningen af Luft og Gas reguleres ved Spjæld paa Hovedledningerne. Da det er af Vigtighed, at der ikke suges Luft gjen- nem tilfældige Utætheder ind i Regeneratoren, hvorved endeel Gas vilde brænde før Tiden, maa der i samme være et Overskud af Tryk. Dette opnaaer man ved at lægge Generatoren endeel lavere end Regeneratorens Bund, hvor- ved den varme Gas paa Grund af sin Stigkraft vil udøve et saadant Tryk. Hvor dette ikke lader sig gjøre, skaffer man Gassen det fornødne Tryk ved en Slags Hævertvirk- ning. Gassen føres nemlig først op i en lodret, muret Kanal, hvor den holder sig varm (c. 600°), derpaa gjen- nem et længere vandret Jernrør, hvor den afkjøles omtrent til Luftens Temperatur, for saa gjennem et andet lodret Rør, som danner Hævertens anden Green, at føres til Bunden af Generatoren; her træder den ind med et Tryk, som svarer til Vægtforskjellen mellem den varme og kolde Gassøile. I Røret afsætter der sig Aske og Kulstøv, og fortættes Vanddampe og Tjærepartikler. Hele Varmemængden i Generatorgassen, der beregnes til over 30 Proc. af den, som Brændslet kan udvikle ved fuldstændig Forbrænding, gaaer tabt i dette Tilfælde. Skorstenens Opgave er her, ikke at trække, men blot at bortføre Forbrændingsproduc- terne til en vis Høide.