Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

57 I Siemens’s Ovn kan endog Smedejern smeltes. De i Industrien benyttede Ovne antage foiskjellige Former, alt eftersom man tilsigter 1) en Opvarmning eller Fordampning af Vædsker eller 2) en Glødning, Smeltning eller en Destillation af faste Legemer. Til den første Klasse af Ovne høre Dampkjedler, Afdampningspander og Destilleerkjedler. Da det Legeme, som her opvarmes (Panden, Kjedlen) har en forholdsviis lav Varmegrad, maa det stilles saaledes i Forhold til Ild- stedet, at Afkjølingen ikke bevirker en ufuldstændig For- brænding. I denne Henseende er Flammens Længde be- stemmende, men Ildstedet maa tillige anbringes saaledes, at Straalevarmen kommer Panden eller Kjedlen tilgode uden dog at opvarme den for stærkt. Ved Saltpander gjøres saaledes Afstanden mellem Rist og Pandens Bund 24—28" for Steenkul, 22-24" for Tørv, 28-30" for Træ. Ild- paavirkningsfladen (Varmefladen) gjøres ved Circulation af Forbrændingsproducterne saa stor, at disse afkj øles meest muligt, d. e. til Pandens eller Kjedlens Temperatur, for- saavidt ikke andre Hensyn, t. Ex. til Fordampningens Hur- tighed, fortrinsviis maae tages. Dog er Nyttevirkningen af Brændslet ved Dampkjedler kun omtrent 60 Procent af den theoretiske, idet t. Ex. enVægtdeel Steenkul (tænkt yand- og askefri) kun opvarmer og fordamper fra 6-9,5 Vægt- dele Vand, alt efter deres Godhed (see Tab. S. 31). Hvor- ledes Tabet fordeler sig, er viist af Kestner og Meunier ved en Dampkjedel med udvendig Fyring (med Kogerør), hvor 1 Pd. askefri Steenkul med et Luftoverskud af 32 Procent fordampede 8V4 Pd.Vand, idet Skorsteensluften var 162°, Dampen 150° varm. Tabet skyldes 1) den i Skorsteens- luftarterne indeholdte frie Varme, 2) undvigende brænd- bare Luftarter og 3) Kulpartikler, hvis Brændværdi gaaer tabt, 4) den i de bortgaaende Vanddampe indeholdte frie og bundne Varme og 5) uforbrændte Kuldele i Asken. Hvad der ikke kunde henføres til disse Aarsager, betragtedes som