Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

60 niere pulverformigt Materiale; Schaktovne til deduction og Behandling af Materiale i større Stykker. — Forøvrigt kunne Flammeovne ogsaa benyttes til Afdampning afVæd- sker, som da anbringes paa Herden ligesom ellers de faste Legemer; paa denne Maade concentreres Svovlsyre og den raae Sodalud. — Reguleringen af Trækket i Flammeovnen foregaaer hyppigst ved en Plade over Skorsteensmundingen, da et Jernspjæld forneden i Skorstenen vilde angribes.formeget af den stærke Varme. Trækket kan være naturligt, eller der kan anvendes Blæseluft. Undertiden udvides Begrebet Flammeovne til at om- fatte alle Ovne, som opvarmes alene ved Flammen fra Ild- stedet. De nys omtalte Flammeovne kaldes da liggende i Modsætning til s taaen de, hvortil høre de ældre Glas- smelteovne og Ovne til Brænding af Porcellain og Fa- jance; her bevæger Flammen sig lodret istedetfor vandret. Til den t r e d i e Klasse Ovne høre Muffelovne, hvor- til en liggende Flammeovn omdannes, naar Herden over- bygges saaledes med en Hvælving, at der dannes et lukket Rum, en Slags stor Muffel, som kun opvarmes udvendigt fra, idet Flammen slaaer over mellem de to Hvælvinger eller maaskee tillige henunder Mullens d. e. Herdens Bund (Fabrikation af svovlsuurt Natron og Sublimation af Arse- niksyrling). Herfra er der en jevn Overgang til Retort- ovne, hvor Materialet opvarmes i en rørformig Retort af Jern eller Leer (Ovn til Destillation af Belysningsgas og af Zink). I Digelovnen anbringes Materialet i en Digel i selve Ildstedet, omgivet af forkullet Brændsel (Cinders eller Træ- kul) eller i Flammen fra et Ildsted (Steenkul t. Ex.); i første Tilfælde stilles Diglen paa en Digelklods, hvorved den kom- mer op i den varmeste Deel (Smeltning af Messing og Staal). Opvarmning af Luft til Forsyning af Blæseapparater skeer ved at lade den passere i Jernrør, som opvarmes ud- vendigt fra ved directe Ild. Opvarmning af Luften i Lo-