Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

4 dannet ved Humusstoffernes langsomme Forbrænding, hvor- ved det bliver istand til at opløse kulsuur Kalk og mindre Mængder kulsuur Magnesia og kulsuurt Jernilte. — Da Grundvandet forsyner Brønde og Kilder, bliver disses Vand rigt paa uorganiske Stoffer, 50—200 Dele i 100000. Kulsyre er rigeligt tilstede, Qvælstof og især Ilt tilbage- trængt. Af Jordlagene ere nogle vandførende: Sand, Gruus og løsere Kalksteen; andre vandstandsende: Leer, Kridt og tættere Kalksteen. Begge Slags kunne i deres Mellemrum optage meget Vand (fra 18—25 Pund pr. Cu- bikfod); men i de vandstandsende Lag er Modstanden mod Vandets Bevægelse saa stor, at de kunne betragtes som uigjennemtrængelige, medens de vandførende baade let op- tage og afgive Vandet. Kilder og Brønde med rigeligt Tillob træffes derfor kun i de vandforende Lag. Naar Vandet i det vandførende Lag, man har naaet ved Gravning eller Boring, har en saadan Stigkraft, at det naaer op over, til eller i Nærheden af Mundingen, har man en arte sisk Brønd eller Kilde (Navnet fra Grev- skabet Artois i det nordlige Frankrig). Dette vil t. Ex. være Tilfældet, naar det vandførende Lag er afleiret skaal- formigt, hvilende paa og dannende Underlag for vand- standsende Lag. Hvis nemlig Skaalens Rand naaer op til Overfladen, vil det her gjennemsivende Regnvand samle sig i Skaalen og af Mangel paa Afløb blive underkastet et Tryk, som stiger med Grundvandets Hoidei Laget. Gjen- nembores nu det vandstandsende Lag, som fylder den skaalformige Fordybning, vil Vandet stige i Hullet efter samme Lov som i to samqvemhavende Ror. Det Samme vil være Tilfældet i den nederste Deel af et jevnt skraanende Sandlag, som naaer op til Overfladen, men ellers er heelt omgivet af vandstandsende Lag. Træder den nederste Deel af dette Sandlag derimod ud til Overfladen, fremkommer her en Kilde. Jordborets Beskaffenhed retter sig efter det Lag,