Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

68 L t \ > Ty.* v A-' for stærkt, bvorfor de contrabalanceres ved Vægte. Teleskop- gasholderen bestaaer af to Dele, en Klokke og en videre Cylinder, der er aaben baade foroven og forneden; er Gas- holderen tømt, hvile begge inde i hinanden paa Bassinets Bund, men strømmer Gassen til, løftes først Klokken og bagefter i en vis Høide Cylinderen; Cylinderens øverste Rand er nemlig bøiet indad og nedad, Klokkens nederste Rand derimod udad og opad, hvorved der dannes en cir- culær Rende, som holder sig fyldt med Vand, og i hvilken Cylinderens ombøiede Rand griber ind. En saadan Gas- holder sparer Plads. Gasholderne rumme indtil 3 Mil- lioner Cbfd. Trykregulatoren er construeret som en Miniatur- Gasholder; Trykket varieres her efter Behag ved ulige stærk Belastning af Klokken og Indflydelsen af Trykforskjel i Tilledningsrøret paa Forsyningen udj evnes ved en Kegle, som er befæstet til Klokken og hænger ned i Rørets Mun- ding; ved stigende Tryk løftes nemlig Klokken og dermed Keglen, den ringformige Aabning mellem Keglen og Rerets Munding indsnevres, saaat et mindre Rumfang Gas pas- serer, og omvendt naar Gastrykket bliver svagere. Gas- røret’ maa paa Gasværket nødigt overstige 2 Tommer Vand. Trykmaaleren er en lille Gasklokke, som ved et Rør staaer i Forbindelse med Ledningen, og hvis Bevæ- gelser forplantes ved en Viser til en roterende Skive eller Cylinder, hvor en Stift tegner Tryk-Curven. Gasledningerne ere næsten altid dannede af Støbe- jernsrør, der i den ene Ende udvide sig til en Muffe, som optager Enden af Naborøret, idet Mellemrummet ud- fyldes med smeltet Bly og tjæret Hamp. Til mindre Led- ninger, saaledes inde i Husene, bruges Smedejernsrør, sine Steder ogsaa Blyrør. I Gadeledningerne ere hist og her indskudt større cylindriske Beholdere (»Syphons«) til Op- samling af i Ledningerne fortættet Vand og Tjære, som da af og til pompes op. I den kolde A årstid afsættes ofte endeel Naphtalin, som ganske kan tilstoppe mindre Led-