Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

80 stand over Schaktens Bund; Kalken tømmes ud gjenuem 3 Aabninger længere nede (anbragte mellem Ildstederne), og Herden skraaner noget udad, hvorved Udtagningen lettes. Hver 12 Timer tommes omtent Ue af Ovnens Indhold ud, og der fyldespaanyifraovengjemiemenDor i den nederste Deel af keglen. De ere brændselsbesparende, fordi Ovnen aldrig bliver kold og Forbrændingsproducterne ikke gaae bort med en saa høi Varmegrad, og Kalken er eensbrændt; men der kræves en haard Kalksteen, som kan udholde det betydelige Tryk. Til denne Klasse hører Riidersdorf- Ovnen. Hvor man, som i Roesukkerfabrikerne, har Brug ikke blot for Kalken, men ogsaa for Kulsyren, maa denne være saa reen som muligt, og man anvender enten Cokes paa Ildstederne i den continuerlige Ovn, eller man benytter Generatorgas (Steinmann’s Ovn). I dette Øiemed an- bringes i den Høide, hvor ellers Ildstederne findes, en ring- formig Gaskanal, hvorfra 4 Aabninger føre ind til Schakten. Ved meget stor Production benyttes med Fordeel Ring- ovne (s. Brænding af Muursteen). Med 1 Td. Steenkul brændes i continuerligejDvne c. 3 Tdr. Steenkalk (brændt Kalk), i periodiske 2—jU/s (uden og med laglagt Brændsel). Med Generatorgas er For- bruget Halvdelen af_de continuerlige Ovnes,. i „Bingovne _en TrediedeM (£Td- Kalk 4f/2 Cbfd., 1 Td. Steenkul 5W). Kalkens Læskning, d. e. dens Omdannelse til Ca (H0>, foretages paa flere Maader. Allerede ved Hen- liggen i Luften omdannes den brændte Kalk til et sandet Pulver, idet der først dannes Kalkhydrat, som efterhaanden omdannes fil kulsuur Kalk. Befugter man den derimod med saameget Vand, som den kan indsuge (ved kortvarig Neddypning eller ved Overgydning), bolner den stærkt ud under betydelig Varmeudvikling og samtidig Fordampning af endeel Vand, og man faaer et flint, tørt Pulver. Over- gydes den med et Overskud afVand, omdannes den under stærk Kogning til en vællingagtig Masse. Den sidste