Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

6 anden ligesom to Kjæde-Led. Naar Boreredskabet da slaaer an mod Bunden, kan den samlede Stang endnu (med af- tagende Hastighed) fortsætte sin Bevægelse et Stykke lig Slidsens Længde. Ved meget dybe Boringer har man til Formindskelse af Vægten gjort Stængerne af Træ (Granstammer) og i Forbindelse dermed anvendt et »Fritfaldsbor«. Dette loftes fra Bunden ved en Tang, som griber om en Knap, men ved den nedadgaaende Bevægelse aabner denne Tang sig automatisk, Boreredskabet falder alene, medens Bore- stangen følger langsomt efter, hvorved Tangen tilsidst griber Boret, som da atter løftes. Her findes ligesom i det foregaaende Tilfælde nederst to opslidsede Stænger, som glide i hinanden; Tangen er befæstet til den øverste, Borered- skabet til den nederste. Fritfaldsboret maa være tungt og kan have en Vægt af 36 Centner. Den Tidsspilde, som foranlediges ved Afskruningen og den paafølgende Sammenskruning af alle Stænger, hver Gang Borehullet skal oprenses, undgaar man ved at ophænge Boret i et fladt eller rundt Jern ton g, som hurtigt kan opvikles paa og afvikles fra en Valse. Paa denne Maade er der boret til Dybden 1794 Fod. Ved Mortensens Boremethode benyttes hule, sam- menskruede Borestænger, gjennem hvilke en Trykpumpe driver en continuerlig Vandstrøm ned paa Bunden af Bore- hullet og derfra op i Mellemrummet mellem Stængerne og Borehullet, idet den river Boreslammet med sig. Bo- ringen gaar hurtigt, især i bløde Jordarter (t. Ex. Kridt). Grenelle-Brønden i Paris er 1727 Fod dyb, og Vandet stiger 84 Fod høit over Overfladen i Stigror. Passy-Brønden sammesteds er 1900 Fod dyb med et Borehul 2 Fod vidt; den giver 150000 Tdr. dagligt. — De artesiske Brønde, som til- deels forsyne Kjøbenhavn, findes omkring Landsbyen Balle- rup, ere ikke dybe (nogle kun 50 Fod) og give dagligt 30000 Tdr.; ved Pompning kunne de levere 80000 Tdr. — De vandførende Lag for de artesiske Brønde i Paris