Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

92 Istedetfor de her nævnte Naturproducter kan ogsaa med Saltsyre decomponibel Hoiovn slagge benyttes, ligeledes, skjøndt med mindre godt Resultat, Aske af Alun- skifer, Stenkul og brændt Leer. Leervarer. Leer er et vandholdigt Leerjordsilicat, dannet ved Feldtspathens Forvittring. Det findes i Naturen blandet med fremmede Stoffer, som deels stamme fra Feldtspathen, deels ere sammenrørte med Leret, hvor dette findes paa sit secundære Leie, afsat ved en Slemningsproces. Derfor findes Leer af mangfoldige Farver, hvid, guul, rød og sort, og en bestemt chemisk Formel for Hovedbestanddelen lader sig vanskeligt opstille. Leret indeholder hygroskopisk Vand, som bortgaaer ved længere Opvarmning til 120°, men det kan optage endnu mere Vand ved Sammenrøring og bliver da plastisk, d. e. kan formes vilkaarligt og bevare den antagne Form; de fremmede Bestanddele for- mindske Plasticiteten. Ved Tørring svinder Leret, bliver haardt, skiørt og let pulverisabelt, og indsuger bagefter med Begjærlighed Vand (under Udvikling af »Leerlugt«), hvorved det atter bliver plastisk. Ved Glødning afgives alt Vand, ogsaa det chemisk bundne, Plasticiteten tabes for bestandigt, Massen svinder og antager ved stigende Varme en mere og mere steenagtig Beskaffenhed, og til- sidst kan Smeltning indtræde. Man deler derfor Leer- sorterne i ildfaste, som ikke smeltes ved Porcellains- ovnens Varme (skjøndt de kunne smeltes i Knaldgasflammen), og i smeltelige. Til de ildfaste Leersorter hører 1) Kaolin eller Por c ella in sj or d , der oftest findes paa sit oprindelige Leie, blandet med udecomponeret Feldspath, Qvarts, Glim- mer, opløselig Kiselsyre, meget ringe Mængder Alkalier og alkaliske Jordarter, og oftest kun Spor af Jern og Man-