Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

de korte Sider. Ovnrummets Brede og Høide, sa avelsom Afstanden mellem Ildstederne, gjøres større ved stærkere flammende Brændsel, Længden (altsaa ogsaa Antallet at Ildsteder) afhænger af det Antal Steen, som Ovnen skal rumme. Ved Brænde fyres som oftest kun fra een Side. Ristene anbringes i Høide med Ovnens Gulv, og mellem to modstaaende Ildsteder dannes ved Opstabling af de raa Steen en Kanal, hvorfra Flammen fordeles op gjennem Stenene. Disse stilles paa Kant med en Fingersbreddes Mellemrum, saaledes at Stenene i to consenstive Lag krydse hinanden. Pverst lægges et nogle Tommer tykt Lag Leer, hvori dannes Trækaabninger til Regulering af Ilden og. Fordeling af Varmen. Den hele Ovn er anbragt under Tag, dog saaledes at Røgen frit kan strømme ud mellem Tagstenene. Da disse Ovne ere temmelig udsatte for Af- kjøling fraoven og for Vindens Indflydelse, bygger man og- saa lukkede Ovne, som blot adskille sig fra de fore- gaaende, ved at Ovnrummet foroven er dækket ved en Tønde- hvælving, som hviler paa de lange Sider; i Hvælvingen ere talrige Trækaabninger, hvorfra Røgen enten søger di- recte ud eller føres til en Skorsteen; saadanne Ovne ere dog vanskeligere at fylde og observere under Branden. Brændingen begynder med en af stærk Røgudvik- ling ledsaget »Smøgning« for aabentstaaende Fyrdøre, d. e. en svag og jevn Opvarmning (t. Ex, i 4 Døgn), hvorved til- sigtes at uddrive den sidste Rest af Fugtighed i Stenene, førend den egenlige Brænding begynder. Derpaa fyres der med klar Ild (i ligesaa lang Tid), og naar Brændingen er tilende, tilmures eller tilidines Fyrdøre og alle Aabninger, for at Stenene under den paafølgende Af kjøling (i c. 8 Dage) kunne være beskyttede mod koldt Lufttræk. Til 1000 Steen bruges c. 1 Td. Steenkul. En Ovn af Middelstørrelse rummer c. 00000 Steen. Brændingen udfores ogsaa i liggende Flammeovne, som tilstede en bedre Begulering af Forbrændingen ved Skorsteensspjældet og ved Tilstrømning af Trækluft gjen-