Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

10 paa, at Vandet har optaget Spildevand, Cloakstoffer o. desl. Salpetersyre og Salpetersyrling kunne være Iltningspro- dukter af de organiske Stoffer, men ogsaa stamme fra Regnvand, og ere derfor ikke ubetinget skadelige. Orga- niske Stoffer fordærve Drikkevandet, dog mindst Humus- stoffer. De Stoffer, som ere Kjendetegn paa daarligt Drikke- vand, ere maaskee ikke selv skadelige, men derimod de samme ledsagende Organismer og Kim. Til Rensning af Drikkevand bruges i det Store oftest Filtrering alene, sjældent derimod Fældningsmidler, fordi Vandets Klaring efter Fældningen kræver lang Tid. Dog har man i det Store benyttet Kalkmælk, til Rensning af Themsens Vand ved Vandværkerne i Woolwich. Man til- satte S/4 af den Kalkmælk, som var nødvendig til Fæld- ning af den opløste kulsure Kalk, og bagefter til Blan- dingen mere Vand, halvt saameget som man alt havde benyttet. Fældningen foregik da hurtigt, i 8 Timer, % af den kulsure Kalk var fjernet. Vandet indeholdt ikke Over- skud af fri Kalk og var klart, saaat Filtrering var unød- vendig. Til Filtrering af Vand bruges Sand, Gruus, Vaske- svamp, grovt stødt Leer, porøs Sandsteen, plastisk Kul o. a. De opslemmede Stoffer holdes tilbage, men tillige mister Vandet de opløste Luftarter, ligesom opløste faste Stoffer kunne fjernes som en Følge af Overfladetiltrækning. Boenkul og fedt Leer ere de bedste Filtreermaterialier. Ved Filtrering af grønligt Sumpvand, der indeholdt Infusorier i Mængde, gjennem Beenkul, blev det vandklart og befriet for ilde Lugt og Infusorier; Trækul efterlod nogen Uklar- hed og lod de mindre Infusionsdyr gaae igjennem; Sand tog hverken Farven eller Infusorierne. Efter længere Tids Brug bliver Filtreer materialet ubrugbart, enten fordi Po- rerne forstoppes, eller fordi de tilbageholdte organiske Stoffer i samme gaae i Forraadnelse og inficere Vandet. I det Store, ved Forsyning af Byer, benyttes af oeko- nomiske Hensyn næsten udelukkende Sand og Gruus som